Solen skal nås om morgenen

De små gule lommelygter skal have batterier. De er nyindkøbte og i nat skal de stå deres prøve. Klokken er 02.00, det er kulsort nat på den indonesiske ø, Bali.

Øen, der i varieret skønhed kun overgås få steder på kloden, og noget af det bedste på den indonesiske ø er befolkningens venlighed. Indonesien er verdens største muslimske land, og 85 procent af befolkningen er muslimer, men ikke på Bali, der har været en del af Indonesien siden 1956, hvor hovedparten er hinduer, oprindeligt indvandret fra det nordligere Asien cirka 3000 år før vor tidsregning.

Vi bliver hentet i bil på vores hotel, Bali Hyatt i Sanur, og så går det ellers ud i den lune balinesiske nat. En times kørsel fra Sanur er vi ved foden af den enorme vulkan Gunung Batur. Fra mørket pibler det frem med unge mænd. De falbyder sig som guider, men vi har allerede en aftale med en forsagt guide, der skal føre os ad snorklede stier gennem krat og træer op på toppen af vulkanen for at se solen stå op. Op ad vulkansiden ligger vulkanske pimpsten, der får underlagt til at føles som at vandre i sæbe, og flere gange må guiden give en hånd.

Lige nu gnaver trætheden i benene, men over vores hoveder er eventyret lige begyndt. Den kulsorte nattehimmel er spættet af stjerner og susende satellitter. Om dagen er der lyde fra frøer, fugle, hanegal, duekurren, vingeflaksen, gekkoer og frøer i massevis, men faunalarmen er stilnet af, og vi er alene med vores knap vågne vejrtrækning.

Toppen er i 1.717 meters højde, og det hårdeste ved vandreturen er at vandre i bælgravende mørke. Men så. Uret nærmer sig 06.00, og det er ved at være tid. Vi er tæt på vulkanens top, og folk begynder at rasle med poser. Kikkerter og kameraer kommer frem, og det er tid til at finde en egnet siddeplads mens solens betagende opstigen brager frem i horisonten. Lyserøde, lilla, gule og hvide farver tårner frem og det er muligt at se ud over hele øen og i rigtig godt vejr over til naboøen Lomboks vulkaner. Det ryger let fra vulkanen, der sidst var i udbrud i 1994, og en tur rundt om krateret er en perfekt ramme om en naturoplevelse af de helt specielle. Til morgenmad har guiden taget en pose med æg med, og dem lægger han i jordsprækker, hvor vulkanens varme siver op. Vupti, få minutter senere er der hårdkogte æg kogt i vulkan.

Hvis man vil undgå at gå noget nær gåsegang med andre turister, og ikke er så optaget af solopgangen, så er det værd at foretage vulkanbestigningen midt på dagen, hvor man næsten har vulkanen for sig selv. Er man rutineret bjergvandrer er der også mulighed for at bestige Balis højeste top Gunung Agung på 3.142 meter.

Største hat til ris i vand

Efter et par dage i den nordbalinesiske by Lovina, byen med de sorte strande, hvor stemningen er betydeligt roligere og der er væsentligt billigere end i det turistede syd, er vi klar til et skud kultur. Vi kører mod den nærmest kultiske kunstnerby Ubud midt på øen.

Bali ligger mellem øerne Java og Lombok, og det er en ø, hvor det er superlet at komme rundt. Man kan, som vi gjorde, bestille en bil på bestemte dage eller man kan køre med lokale busser, leje en cykel eller hyre en bil fra gaden. Øen er mindre end Sjælland, så man kan snildt tage på dagture og vende hjem om aftenen, og man skal ikke rulle mange kilometer, før vi møder det ægte Bali med barbrystede kvinder, børn, der glor, gøende hunde og en balinesisk procession går igennem en tilfældig landsby. Det er værd at unde sig stop på vejen, for mange steder kan man finde drageforretninger, hvor håndlavede drager pryder med deres orange, grønne og gule kulører. Ikke alle drager er lige velegnede til at flyve, men de ser flotte ud.

Ubud er Balis kulturelle hjerte, her alle skal til, og det bærer byen præg af. Her er alt, hvad hjertet kan begære af lækre restauranter, luksuriøse spa hoteller, abeskov, men ikke mindst omgivet af en enestående natur.

Alt sammen fint, men en tur udenfor byen er bedre. I en lille købmandsbutik køber vi store batikhatte, der skygger både for og bag, og så er det ellers afsted til fods.

Snadrende ænder og rismarker så langt øjet rækker. På Bali dyrker man ris året rundt. Øen er et stort riskammer, og der høstes flere steder op til tre gange om året. Over alt er man omgivet af de smukke terrasser med rismarker, og hvorfor ikke bruge et par timer med at hjælpe til?

Selv om man ikke taler sproget, så kan de rette fagter hurtigt få jer til at stå med benene i rismarken, og det er en stor oplevelse at lov til at være med. Risene plantes i knæhøjt vand, der først pløjes med okser, og nok er det hårdt for knæ og ryg, men det er også en særlig ferieoplevelse, at være med til at plante noget så livgivende som ris.

Martin Hoffmann Kønig 4. juni, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også