Tålmodighed, snilde, ro og ikke mindst vakse børns skarpe hjerner. At besøge nogle af Europas største turistdestinationer kræver sin familie.

Af Martin Hoffmann Kønig

Et grønt Saudiarabisk flag med sit hvide korancitat og skarpslebne sabel blafrer svagt i den lune vind side om side med et rødt og hvidt malteser flag på et af havnens største skibe. På dækket står råhvide parasoller og en grøn plante vander sine ”fødder.”. På kajen står en vagt og drikke kaffe, mens han spejder efter sine gæster, der snart kommer anstigende iført dyre kufferter og hvidknitrende mærketøj. Hoveder vendes, men kun lige akkurat, for her er man vant til rige mennesker.

Et brunt skilt peger mod Pinakoteka, en af mange smalle, skæve og topcharmerende gader i ført afskallede mursten og små hyggelige butikker. En enkelt cafe under en hvidmalet pil mod apartmani, hvor man for en billig penge kan fikse en overnatning.

Gaderne i den lille kroatiske luksusby Cavtat, kun fem minutters kørsel fra Dubrovnik lufthavn, er en rejse værd i sig selv. Bilfrie med blankslidte brosten, romerske fortidslevn og renæssancepladser,  men det samme er det livlige havneområde, hvor luksusbåde ligger side om side med bedagede turbåde og tættest mod bykernen ligger havnebassinets folkelige samlingspunkt, vandpolobanen, som man finder i de fleste havnebyer i Kroatien.

Smykkesalg, t-shirts, natursæber, postkort og farverige malerier. Det hele er her, og under de monstrøse palmer, der pryder havneområdet, er Paradiso, byens førende issælger, et trækplaster af karat.

15 km herfra ligger hovedbyen Dubrovnik, et af verdens største turisttrækplastre. En by, der stort set kun har turister boende, men på èt afgørende punkt deler storbyen skæbne med den lille kystperle Cavtat.

Det er den skrigende mangel på parkeringspladser. Fra hovedvejen kører man ned, ned, ned og mere ned. Sådan på den ret stejle vis, der giver mange sjove snakke om, hvad der ville ske, hvis man var på cykel. Vi hygger os, for nu er vi på tur, men hygge bliver snart afløst af irritation over bare slet ikke at kunne finde det, der ligner en parkeringsplads. Mismodet breder sig.

Skal vi give op og køre igen? I lejet bil er der ikke mod på eksperimenter med skæve, tætte eller alternative parkeringer. Men så er det, at familiens yngste lyser op. Godt nok er der kun godt 2.000 indbyggere i byen, men mon ikke her er en skole?

GPSen hjælper. Primary School Cavtat ligger på en sidevej, og om eftermiddagen er der ikke skyggen af et barn, og heller ikke forældrenes biler, så de fine brede parkeringspladser foran skolen står gabende tomme. 500 meters gang fra krystalklart vand, maleriske stræder og en af Kroatiens hyggeligste atmosfærer i et roligt tempo.

5. november, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com