Det hvide stads former sig til kugler, pladelignende figurer og en hurtig håndgranat i 12-årige Malthes hænder.

Sådan en, der kan trues med ud i stuen, men det skal gå stærkt, for slækkes kontrollen i hånden et øjeblik ændres den hvide masse til en slatten flydende grød, der bare glider gennem fingrene.

Malthe griner højlydt. Fornemmelsen af at være mester over former og konsistens fylder ham med interesse, og oplevelsen af at hans halvkemiske køkkenbordsforsøg er lykkedes, gør at han er helt med på en snak om ektoplasmisk masse.

Straks søger han information, som teenagere gør flest. Ikke noget med bøger eller lærte ældre, men den elektroniske ven, herr og fru Google, og han lærer gerne fra sig.

Ektoplasmaen er en falsk fætter, for den opfører sig som væske, selvom den slet ikke er det, men kun når den omgås helt nænsomt, fordi alle partikler i det majsmel eller dens billige fætter kartoffelmelet, som vi bruger, glider let og elegant mellem hinanden. Hvis man til gengæld maser eller klemmer det i hånden, så presses melpartiklerne sammen, og så opfører den sig som en fast masse.

Ret sjovt, og ingredienserne er få og næsten alle billige.

Man skal bruge majsmel eller det langt billigere kartoffelmel, en skål, en kande vand, gerne, men ikke nødvendigt, tilsat frugtfarve og en spiseske til at røre med.

Sådan gør du?

Kom majsmel eller kartoffelmel i skålen og tilsæt lidt farvet vand. Rør godt rundt.

Tilsæt vand til massen er lige så tyk som mayonnaise.

 

 

 

18. marts, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com