Sardinskelet glæder børnemave

For enden af vejen ligger en Burger King og frister, men vi sniger os udenom for vi er på jagt efter det autentiske spanske køkken, og Barcelona er storleverandør. Restauranter, barer, cafeer, grillbarer, sidegadebutikker, der sælger en kvik kylling i foliebakke proppet med håndskårne pomfritter og selvfølgelig en flaske halvgod spansk rødvin til 10 euro, for slet ikke at tale om de mange velassorterede supermarkeder, hvor man for under to euro kan få en solid omgang lækkert håndskåren skinke.

Barcelona er også en lækker madby. På et hjørne, tæt på Barcelonas bystrand ligger det vi søger. Indgangen er holdt i mørke træsorter, gyldent håndtag og et grønt skilt, der fortæller det hele. Her har været langet lækker tapas over disken siden 1955, så mon ikke de ved hvad de gør?

Gaderne er tætte og fra altanerne “danser” vasketøj på stænger i den beskedne vind. Adressen siger Ginebra 13 i Barceloneta kvarteret, og vores maver er klar. Niårige Malthe er overbevist om, at hans mave har bedst af en hurtig burger, men han bliver alligevel grebet af stemningen, da vi træder ind i det nydelige, men bodegaagtige, lokale på bar Jai Ca.

På disken står et brunt keramikfad, hvor sardinkroppe oliesøber i grillede auberginer, laurbærblade og et par syltede løg. Naboen er et fad med kæmperejer, der med citronskiver og en dusk persille, kaster døde blikke til et endnu større fad med blålige muslinger.

Vi finder lokalets eneste ledige bord i en bås af glas, og straks kommer en sød ung kvinde og tørrer bordet af, og langer et par laminerede menukort til os. mens hun stiller en skål med syltede agurkeskiver og velsmagende oliven.

Vi er klar. til tapas, der egentlig betyder “at dække,” og som oprindelig var en lille haps af brød eller skinke, som man brugte til at dække sit glas mellem slurkene, men som nu er blevet synonym med det spanske folkekøkken.

Retterne kan vælges med ord eller udpeges bag barens glasmontre, og efter der er bestilt veludviklede og lige så velsmagende sangria i de voksnes glas, så kommer retterne i hurtig rækkefølge.

Calamarcons og calamari Romana, ringe af blæksprutte og hyggelige små friturestegte babyblæksprutter, som Malthe straks fatter stor sympati for. Først mest som en sjov ting at se på, men hurtigt finder de vej til mund og mave, og da der bliver sat en stor tallerken blåmuslinger er han solgt. Med fingrene får han ryddet seks store muslinger, og så er det tid til husets specialitet, sardinskeletter efterfulgt af sardinkød og derefter to store sardiner, små saltede peberfrugter, kyllingestykker i soja, tomatbrød og ikke at forglemme tre kæmperejer, der giver solidt snaskede fingre.

 

Ikke det hele er livretter, men det skal smages, og portionernes overskuelighed gør at han straks er med.  69 euro for 11 retter og drikkevarer, og her var i særklasse “value for the Money,” og Malthe fik snildt overbevist sig selv og sin mave om at tapas duer til rigtige drenge.

 

 

Martin Hoffmann Kønig 10. august, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også