logo børneferie
spacer
spacer

spacer



 

 

spacer


spacer

Rejsebreve > Sverige


Tipitur på Vartorp Gård – en erindring

Stedet bød på flere oplevelser; vores lille datter, Ronja på tre år, var vild med de primitive gynger der hang i træerne og fornøjede sig på den lille – endnu ikke færdigbyggede - legeplads, der havde stort potentiale til at blive rigtig udfordrende i fremtiden. Et stenkast fra selve Vartorp gård, lå Sveriges ældste mølle, som vi fik rundvisning i. En virkelig perle –som taget ud af H.C. Andersens eventyr.

Trine, Rune & Ronja Hansen - 10/12/08

Vi ankommer til Vartorp gård en solrig eftermiddag i slutningen af juni måned,
efter en smuk vandretur gennem det skønne, svenske landskab.
Her møder vi Reiner, som var i færd med at slå græsset på sin havetraktor.
Han slukker straks motoren og kommer os i møde, med et stort smil.

Vi falder straks i snak og vi får en guidet tour ned gennem området på vej til tipipladsen. Vi vælger én tipiplads, gemt lidt væk fra hovedbygningen, med havudsigt; sådan er de andre tipipladser også placeret, sådan lidt afsides så man ikke forstyrrer de andre bopladser.

tipitur_vartorp

Det er et skønt område, omgivet gamle ruiner, grønne bakketoppe og den spejlblanke sø. Vi finder os hurtigt tilrette i vores nye hjem, der består af to tipitelte, ét opholds/køkkentelt samt et sovetelt. 

Reiner er flink til at kigge forbi og give gode råd til optændingen af vores bålplads, der skal erstatte vores moderne komfur i en uge.
Det går fint med at få gang i flammerne, med lidt hjælp fra tændvæske :) og vi får lavet os et lækkert måltid mad over de smukke rødglødende flammer.

Efter aftensmaden bliver vi siddende længe i det lille telt og nyder stilheden kun afbrudt at flammernes knitren og nattens lyde.
Der er masser af lyde og alligevel er der så stille i forhold til storbyens larm. 

tipitur_vartorpNæste morgen er det tid til at udforske området lidt nærmere. Reiner kommer forbi og vi får en lidt dybere introduktion til stedets karakteristiske historie.

Her ligger nemlig flere gamle ruiner, med hver deres historie tilknyttet. Nogle må man gerne udforske og andre skal man være mere forsigtige med, af sikkerhedsmæssige årsager.

Ruinerne var yderst fascinerende at gå på opdagelse i. Bare man havde sin lommelygte med sig, og ikke var alt for bange for edderkopperne som havde deres liv i det fugtige mørke.

Disse ruiner prydede det landskab som lå omkring vores tipi, og gav en hel unik stemning til stedet. Sammen med de gamle krogede træer som stod overalt omkring os og de gamle ruiner, fik man egentligt en følelse af at befinde sig i en anden tid. 

tipitur_vartorp

 

De følgende dage brugte vi meget tid på de mere praktiske ting, såsom at hugge brænde, tænde op i bålet til både madlavning, kaffebrygning og til at varme vand til opvask.

Praktiske gøremål der pludselig tog lang tid, men som havde en afstressende effekt, idet der ikke var andet at nå. Man kom langsomt ned i gear og kunne lægge storbyens stress og jag på hylden, for en stund. Det betød mere tid til fordybelse, både i hinanden, sig selv og i naturen. 

tipitur_vartorp

Stedet bød på flere oplevelser; vores lille datter, Ronja på tre år, var vild med de primitive gynger der hang i træerne og fornøjede sig på den lille – endnu ikke færdigbyggede - legeplads, der havde stort potentiale til at blive rigtig udfordrende i fremtiden.

Et stenkast fra selve Vartorp gård, lå Sveriges ældste mølle, som vi fik rundvisning i. En virkelig perle –som taget ud af H.C. Andersens eventyr. 

Som del af vores lejemål, havde vi samtidig adgang til en kano, hvilket vi flittigt benyttede os af. Med den tilbragte vi mange timer på søen, hvor vi fiskede og spiste frokost på nogle af de ubeboede naboøer.

tipitur_vartorp

Ellers tilbragte vi tiden med hyggeligt samvær, fiskeri, badeture på Vartorps lille hyggelige badestrand, vandreture i den omkringliggende skov –på jagt efter elge (dem så vi dog ingen af, til gengæld fandt vi en udkigspost!) og inspirerende samtaler med værtsparet Reiner og Linda, som virkelig gjorde besøget personligt. Værtsparret var meget engageret i stedets historie og helhedsoplevelsen for besøgende. De fik os til at føle os meget velkommen, og det gjorde besøget endnu mere mindeværdigt.   

Har man én gang besøgt Vartorp gård, vil man sandsynligvis komme tilbage dertil.

Fakta:

Prisen for opholdet var 3000 danske kroner

Flere oplysninger og bestilling på: www.smaaland.se


Vis stort kort



info@borneferie.dk | Børneferie, Irisvej 59, 4050 Skibby | webmaster@borneferie.dk

spacer

pfdesign pfdesign
pfdesign




Venner og partnere
spacer
Shopping Mama

Har du også ind imellem svært ved at skelne de forskellige netbutikker med lækkert børne-modetøj fra hinanden?
shoppingMamma.dk får du hjælp.

spacer
Min Mave

Her kan du finde masser af informationer omkring graviditet og andre meget nært beslægtede emner.


Hjemmejordemoder.dk
Privat jordemoder Henny Jensen


Det skaber ro og nærvær, når man kender sin jordemoder. Jeg arbejder målrettet for at hjælpe kvinder med at føde trygt og naturligt, uden unødvendig smerte. Bosat på Sjælland.




spacer
Super bærestol

thai airways

Borneferie.dk har i et samarbejde med den norske topproducent af barnebærestole Norrøna, fået muligheden for at udlåne en fantastisk barnebærestol til vores læsere.

Læs mere om tilbud
Læs anmeldelse

www.norrona.com

Sommerland sjælland
sommerland_sj
Børneferie tager til Sommerland Sjælland og tester bl.a. deres nye FunKey, der bl.a. kan aktivere en bombe -vandsøjle. Med mobilen kan du aktivere en pusterørs indianer, en vulkan, vilde aber i træerne og en abefanger, direkte mens man sejler.
sommerland_sj


Gratis krydstogt
thai airways

thai airways
NB: Vinder er fundet
På krydstogt med Borneferie.dk

I samarbejde med Scandinavian Cruise Center og Costa Cruises har Borneferie.dk nu sendt en børnefamilie på luksuscruise. Deres eneste opgave bliver at nyde deres tur og skrive om deres oplevelser efterfølgende.
Læs mere >>

Billetter til bonbon land
bonbonland
STIK OS EN FED historie fra Bon-Bon land

NB: Ikke flere billetter!

... Så kvitterer vi med fire gratis indgange. I et samarbejde med sommerparken i Holme Olstrup, har vi fået mulighed for at tilbyde vores familier fire fribilletter til Bon-Bon Land.

Så send en mail og fortæl hvorfor I skal have billetterne. Eneste krav er, at I lover at sende os en historie om jeres dag, senest en uge efter I har været i parken.

Vi skal have nogle flotte (mobil-) billeder med.

Vi finder den heldige familie mandag den 23. juni.


spacer
spacer