Pytter er den bedste legeplads

Gummistøvlerne er spændt på de små ben, og så er det ellers med at komme ud på verdens bedste legeplads. Grumset, pløret og lidt ulækker, når den ses med voksenøjne, men for børn er vandpytten bare sagen.

Vores børn har brug for at røre sig, brug for at lege og finde mening med deres krop og få stimuleret knolden med ting, der gør dem glade og klogere på sig selv.

Her er den lille fordybning, der er fyldt med regnvand – vandpytten – et af vores yndlingssteder. Et sted, hvor det er ok at sige pyt med våde fødder, for nu skal der leges vildt.

Engang for mange år siden, dengang mine ældste børn, dem over 20 år, kun lige var vokset ud af babykroppene, var vi i Astrid Lindgren land i Sverige. Et fornøjeligt sted med de frækkeste rødhårede piger, drenge, der troede de kunne flyve og mange andre spændende sager.

Men det bedste på den tur, det som de to unge mennesker stadig husker, var, da vi var lynende heldige. Det var sommerhedt, men himlen tog sig sammen og smed med vand, og så var det afsted. I underbusker og gummistøvler. Hoppende, hujende og lystigt legende, i flere timer.

Det er det vandpytter kan, men vi har en tendens til at glemme det. Min kloge søster, der ved alt om børns motoriske udvikling, siger, at vandpytter er et af de bedste steder at opnå flere hukommelsesknager til barnehjernen.

At plørede ben samtidig er en måde at få stimuleret følesansen, muskel-led-sansen, og når kroppen bare ikke vil stå stille midt i vandpytten, men er genetisk tvunget til at hoppe, så er der knald på vestibulærsansen, er et boost til det kloge og selvelskende barn.

Og her har vi voksne så alle de teoretiske argumenter på plads, for enten selv at hoppe med eller at nyde, når børnenes laver konkurrencen alle børn skal igennem. Hvem kan få en vandpyt til at sprøjte allermest?

Der bliver helt stille omkring os. De to vandpytlegende børn ser sig omkring. Der ligger et plasticbæger og triller på den grusede vej i den lette brise. De haster efter den, og straks efter er de i gang med at flytte vandpytten med sig til den medbragte spand.

Vandpytterne er vores chance for at gøre op med forsigtighedskulturen omkring vores børn. Børnene skal have lov at slå sig, de skal lege og tage chancer, og de skal have lov til at være vilde, for på den måde bliver de endnu bedre i stand til at takle fremtidens udfordringer, og der er mange.

Og det er slet ikke for sjov at en vandpyt hedder som den gør, for det handler om at spotte noget vand og blæse på alt det snavs, væde, kolde fødder og alle de andre voksenbekymringer det kan føre med sig.

Bare sig pyt og springe afsted.

Martin Hoffmann Kønig 15. marts, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også