Penge i kaos

Køen er lang, kaotisk og fuldstændig umulig at gennemskue, da vi lander i Hurghada i Egypten. Langt fremme foran os kan vi ane et skilt, der stikker op. Atlantis Rejser, Visum, står der. Så er vi nok på rette kurs er oversættelsen hos os, for vi rejser jo med Atlantis, og vi skal have et visum, for det skal alle danskere, der rejser til Egypten.

Men da vi ikke ville betale ekstra for det 25 dollars dyre visum ved at betale hjemmefra – vel at mærke per person – var vi helt indstillet på, at skulle have de afmålte 125 US dollars op af lommen, så vi ventede tålmodigt, meget tålmodigt, for i Egypten er de helt sikkert ganske glade for turister, men det betyder ikke, at ting går stærkere af den grund.

Når der skal tales i håndholdt mobiltelefon, drøftes sager med et par bekendte og samtidig belemres med utålmodige turister, som i hvert fald ikke skal tro, at de er vigtige, så tager det lang tid at komme igennem paskontrollen, meget lang tid, og også at komme frem til disken med Atlantis Visum.

Derfor giver det efterhånden mere og mere mening, når vi kan se den ene russiske turist efter den anden gå over til bordet med VIP skilt, hvor man kan betale for en ekstra, eller vel nærmest almindeig effektiv, pasbehandling, men for en korruptionsforskrækket dansker, er der ingen nemme genveje, for man skal jo nødig skille sig ud.

Da vi efter næsten 45 minutters venten, og glæde over, at der gemmer sig både saltlakrids, drikkevarer, en energibar og andre gode ventesager i håndbagagen, så går det op for os, at de mindst 10 personer ved Atalntis skiltet alene udleverer de forudbetalte visum klistermærker, så det er ikke for os.

Vi må i stedet vende om, og gå til ankomsthallens modsatte ende, hvor en særdeles tvær bankansat er klar til at sæte klistermærker i passene, som han efterfølgende nærmest kyler ud gennem den lille glasluge, og med vredladen mine bevæger den ene hånd i hastig retning mod mine dollarsedler.

Og så er vi klar igen til at vende om, og endnu en gang venten til paskontrollen. Det mest positive er, at det giver anledning til mange gode snakke med de ældste børn om demokrati, militærstyre og hvad venlighed kan betyde samt en snak om, at det ikke er vores opgave eller mulighed, at ændre en kultur, som vi synes er forkert, men som har fungeret i tusindvis af år, og når man som vi fem kom næsten sidst ud af ankomsthallen, så slap vi også for at sidde og svedvente i busserne.

Gode råd til ventetid i varme ankomsthaller:

Husk saltlakrids og noget at drikke, ikke sodavand.

Husk toiletpapir, og en dollarsedler, så I slipper for dumme diskussioner med toiletpassrne, og overvej om I vil betale for at få ekstra god behandling, det er sikkert hyggeligt for børnene at prøve lidt VIP behandling.

Martin Hoffmann Kønig 14. august, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Egypten

Læs også