I den sidste halvdel af påskeferien fyrer Danmarks Jernbanemuseum i Odense op under kedlerne og kører veterantog for fuld damp på museets egen strækning.

Stig ombord i de gamle vogne og mærk historiens vingesus, når der fløjtes til afgang, og veterantoget sætter i gang fra Dr. Louises Station. Hver tur tager ca. 10 minutter og der køres kl. 10.30-12.00 og kl. 13.00-15.30 alle dage den 24.-28. marts.

Mange af museets frivillige har arbejdet intenst på at klargøre lokomotivet Hs 415 fra 1901 og vognene, så de er køreklar til påsketurene. Tag gerne varmt tøj på, da vi kører med lukkede men uopvarmede vogne. Turene med veterantoget er gratis, når først entréen er betalt.

6. marts, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Påskeferie

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com