Et indbrud i et sommerhus, to unge menneskers forsøg på, at få hjælp fra en tilfældig familie på stranden, og en latinoudgave af Onkel Anders, med tang i stedet for skæg. Kombineret med et hav af travle mennesker, et tøjskifte og et møde med en af datterens yndlingsskuespillere var en af de uventede sommerferie-oplevelser, som vi fik med i bagagen, da vi holdt dansk sommerferie i Liseleje, og pludselig var involveret i produktionen af den kommende Far til fire film.

Et lamineret opslag fra Asa-film i den lokale købmand, hvor der søgtes statister til den berømte film, udviklede sig til en ufrivillig, sjov og kort deltagelse i filmen som familiefaren, der skal hjælpe Søs og Peter på vej.

Særligt for vores børn var det en oplevelse, at få et indblik i setuppet til en traditionel dansk film, og at dømme efter de medvirkende børn, så er statistrollen i en spillefilm, noget man gerne kører langt efter.

En af metoderne til at få uventede oplevelser sammen på, er ved, at lukke ned for hverdagens planlægningsiver, og åbne op for spontanitetens mange muligheder. Nej, jeg går ikke ud fra, at jeg nu bliver kendt skuespiller, men timen som statist var et sjovt krydderi på en god ferie, så det er en super ide, at få set opslagene  grundigt efter hos den lokale købmand. Købmanden er også et alletiders sted, at spørge til, hvad der sker af aktiviteter mens man er i området.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Eneste virkelige ulempe er, at man skal have en stor portion tålmodighed med i strandtasken, for dansk filmproduktion er tilsyneladende en kaotisk omgang, hvor tider ikke er noget man holder fast ved. Vi fik besked på, at møde som statister hele familien torsdag formiddag, det blev ændret til fredag, og derefter blev min ældste søn tilbudt at møde som stand in for Ole, det skulle han så ikke alligevel, men jeg blev spurgt om jeg kunne springe til som faren på stranden, og da jeg mødte til optagelse klokken 13, som aftalt, så fik vi beskeden om at komme tilbage tre timer senere.

Ifølge en af mine “medskuespillere” så er det ganske normalt, og han fortalte, at han med sine forældre var kørt til Liseleje fra Valby, for at medvirke, og at han tidligere havde deltaget i en Krumme film, hvor han deltog kortvarigt i små scener, som tog 11 timer at optage – i en skov.

 

 

 

 

 

 

10. juni, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com