Af Henrik Vang Christensen

Mini shelters til børnefamilier

Det er først da vores datter kravler ned fra sengen og kommer hen mellem os, at vi vågner. Vi har sovet fantastisk; i frisk luft, som i et telt, men i helt tørvejr i den silende regn. Og stilhed, ikke mindst. Nattens regn faldt lydløst i græsset på taget.

Nu er det klaret op, solen skinner ind ad døren, da vi stiller den på klem. En løvsanger synger tæt på og en rørdrum pauker i det fjerne. En herlig forårsmorgen, hvor kaffen skal brygges over bål udenfor om et øjeblik, mens vi sidder i soveposerne og spiser morgenmad.

1shelter

At det er vores eget shelter i haven gør kun det hele nemmere, for vi kan smutte indendørs når vi lyster. Andre placerer shelteret i et stykke skov de ejer (eller lejer), så de har deres helt private shelter ude i naturen.

Det der så er helt specielt for mig i dette tilfælde er, at jeg selv – med hjælp fra en arkitekt med 40 års erfaring indenfor shelter, fugletårne og lignende – har tegnet shelteret og fået det sat i produktion.

Jeg er super glad for nu at kunne tilbyde noget helt unikt til børnefamilier. Et godt alternativ til gruppe shelters, der skal bygges på stedet. Disse her kan transporteres på en trailer, de er lavet af økologisk træ og så er der døre i, hvis det ønskes. Det betyder myggefri om sommeren og varme om vinteren.

Jeg leverer og opsætter i hele landet. Du kan læses mere på www.minishelters.dk.

shelter

 

21. maj, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden

Tags:

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com