For pokker, hvor de river, men lige så meget for pokker, hvor smager de hamrende godt. Vi taler og tænker bær i denne tid, og for os er bærkampen delt i to. Den ene, der handler om at stoppe bilen i en grøftekant og så gå på jagt i krattet, ideelt set med handsker og poser, men i virkeligheden med de bare hænder, der godt nok bagefter ligner en kattekamp, men som også giver stor glæde, når brombærrene er sikret.

Hindbær2

 

Og så den nemmere, hyggelige, men også intense plukning af de fuldmodne hindbær, der pryder havens buske. Intens, fordi hver dag kræver sit skarpe blik, og her er en god opgave for familiens yngste som hindbærvogtere, for hvis ikke kampen skal tabes til den 4 mm lange gulbrune bille, der med sine karakteristiske kølleformede følehorn går under det folkelige navn hindbærbillen, så skal der studeres, holdes øje og plukkes og spises, når de mørkrøde bær er modne.

En god frisk morgenvane for en samvittighedsfuld hindbærvogter er at nappe en morgenrundering, sjovt nok giver det næsten altid friske øjne og røde mundvige.

Hindbær

Til gengæld er vi befriet for kogevejledninger og fækalieangst, og så er det ellers om at forvandle de lækre bær til lige så lækre desserter. Hos os er hindbærmuffins et hit, selvom den righoldige høst oftest også levne poser af sommerstrejf til vinterens smoothies.

En hurtig opskrift på seks lækre hindbærmuffins:

Hindbær1

•70 g blødt smør

•100 g sukker

•1 æg

•½ dl yoghurt neutral

•50 g mel

•½ tsk bagepulver

•1 knivspids salt

•100 g hindbær, helst friske

I en skål røres mel, vanlijepulver bagepulver og salt sammen. I en anden skål piskes smør og sukker sammen, rør det hele æg i sukkerblandingen, sammen med yoghurt neutral. Rør derefter melblandingen i lidt efter lidt. Til sidst tilsættes hindbær, og ikke noget med at trygge dem for langt ned, for de skal kunne ses, og der røres forsigtigt rundt.

 

6. juli, 2018

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com