Turismen er lammet i Sharm el Sheihk i Egypten, og det har den været siden et russisk passagerfly blev bombesprængt i november 2015.
Umiddelbart efter frarådede det engelske udenrigsministerium folk at rejse til området, og siden fulgte en række europæiske lande, heriblandt Danmark, efter med at fraråde rejser til den egyptiske badeby.
Særligt sikkerheden eller manglen på samme i byens lufthavn var i englændernes søgelys, og netop det faktum får Pernille Ammitzbøll, fra Atlantis Rejser, til at forvente, at rejserestriktionerne snart bliver ophævet. Ifølge hende venter det danske udenrigsministerium på nogle afsluttende undersøgelser af den egyptiske lufthavn, og så er hun overbevist om, at alle er enige om, at det ikke er farligt at opholde sig i den før så populære ferieby.
Hun forventer, at udenrigsministeriet ophæver sine restriktioner om en måneds tid, og at der igen kan sælges rejser dertil i april.
Hos det danske udenrigsministerium, forklarer Jannich Sloth, at de har mange andre kilder end de engelske.
– Generelt indhenter Udenrigsministeriet informationer via så mange kilder som muligt for at danne grundlag for vores vurderinger, og vi indgår også i nordisk og EU samarbejde vedrørende rejsevejledninger. Typisk underretter vi rejsebranchens organisationer i forbindelse med markante ændringer i rejsevejledningerne. Dette kan ske i bilaterale kontakter eller via den internationale operative stab, hvor blandt andet også rejse- og forsikringsbranchen er blandt medlemmerne, siger han og fortsætter:
– Udenrigsministeriet og ambassaden i Kairo følger situationen Egypten tæt. Herudover følger lufthavnsmyndighederne arbejdet med at forbedre sikkerheden i Sharm el Sheihk lufthavn. Det vil sige, at vi løbende vurderer sikkerhedssituationen med henblik på at sikre, at rejsevejledningen for Egypten er så korrekt som muligt. I øjeblikket frarådes ikke-nødvendige rejser til Sharm el Sheihk på grund af luftfartssikkerheden, og det er ikke muligt at forudse, hvornår dette vil blive ændret.
Martin Hoffmann Kønig 6. februar, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Den sidste weekend i august gik turen fra Sjælland til legoland. Vi, Malthe på 8 år, Isak på 3, Peter 37 og Trine 36 overnattede på Legoland camping.
Et dejligt sted med gode fasciliteter for børnene, og også tilpas med natur og ro for de voksne, i hvert fald på denne tid af året(september, red.).
Campingpladsen kan byde på hoppepuder, svævebane, forhindringsbane, klappegeder og ænder i kæmpe flok, der hver morgen og aften besøgte os ved vores telt og gerne deltog i måltiderne. Vi havde vores eget telt med, men i hovedsæsonen er det også muligt at booke et sejt indianertelt.
Vi havde dejligt vejr til dagen i Legoland, og selvom vi var i slutningen af sæsonen var parken meget besøgt. Malthe havde været der kort forinden med sin mormor, men det gjorde ikke oplevelsen dårligere, og han var ivrig efter at vise Nevø Isak alle de fede steder.
Som 8 årig er det et must at tage kørekort i Legolands køreskole. Vi skyndte os derhen som noget af det første, men det havde alle andre også gjort, så der var lang kø.
Vi holdt ud og stoltheden i Malthes øjne da han koncentreret kørte rundt på banen var svær at skjule! Det nyerhvervede kørekort med portræt på, blev passet godt på, på resten af turen. Isak var ret misundelig, så han måtte over og køre i safaribiler, og blev hurtig modig nok til at køre turen gennem junglen alene.
Malthe er topkoncentreret, da han kører sig til et Legoland-kørekort.
Vi valgte at dele os op i perioder, så Peter og Malthe tog de vilde ting som spøgelseshuset, og kålormen og Isak og Trine prøvede safaribilerne igen og igen…. og igen og gik rundt i miniature byen, hvor alt er bygget i lego – i perfekt højde til en 3 årig. Isak glemte fuldstændig tid og sted, og VAR en del af lego-verdenen.
Da vi mødtes igen allesammen, var Malthes begejstring for Kålormen meget meget stor, og det kunne Isak ikke stå for, så den måtte prøves af os allesammen. Kålormen kører rundt og rundt og rundt hurtigt, og det var med lidt forbehold at vi tog Isak med derop, men Isak og Peter sad sammen i en vogn, Malthe sad bagi og Trine foran.
I starten så Isak skeptisk ud, men der gik ikke længe før han kom med det ene høje jubelhvin efter det andet, og havde det ikke været fordi at klokken var blevet 18:00 og forlystelserne lukkede, så var den nok blevet en yndlingsaktivitet også.
Man skal med sikkerhed afsætte hele dagen til besøget i Legoland. Vi kom kl 10, da parken åbnede og kunne sagtens have brugt mere tid da klokken blev 18 og forlystelserne lukkede igen. Der var kø ved alle forlystelser, så hvis man har mulighed for at komme en hverdag, vil det være mere fordelagtigt.
Mad og drikke i parken er dyrt, og det er ikke muligt at købe en sodavandsis. Mht. Legolands kørekortet, så passerede vi banen om eftermiddagen hvor der ingen kø var, så hvis man kan slå koldt vand i blodet og vente til op af dagen, så slipper man nok for den helt lange kø.
Vi havde alle 4 en dejlig dag fyldt med oplevelser og hygge, og vi sov fantastisk om natten!
Det er dejligt at have verdens bedste fætter at tage på tur med.
Martin Hoffmann Kønig 17. september, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Vores sidste dag i Japan startede som de fleste andre, til lyden af regn, der hamrede mod vinduet. Dicte var vågen og det samme var jeg. De andre sov. Morgenstunden har altid været vores. I dag var hun i særlig godt humør, for det var den sidste på rejsen. I morgen ventede en flyver hjem Danmark, og et liv uden for rygsækken.
I to uger havde hun talt dagene frem og tilbage, og nu var der kun en enkelt finger tilbage. Og med dén pegede hun ud af vinduet, og konstaterede, at vi nok ikke kom afsted på den planlagte skovtur. Hvilket egentlig passede mig fint, for jeg var mæt på oplevelser. Faktisk var det kun Bodil, vores mest dynamiske traveller, der var klar til en sidste runde, men hun måtte se sig nedstemt og nøjes med lidt karaoke senere på dagen.
Det blev en meget rolig dag. Emilie lavede korthus og øvede sine tryllekunstner bag lukkede døre – på behørig afstand af sin muggler-familie. Dicte tegnede og lavede musikvideoer på VideoStar. Og Bodil sad bag computeren og rev sig i håret over sin blog. I ny og næ ville hun træde ud af sin skrive-bobbel med et vildt blik i øjenene og en aura af sitrende virkelyst. Skulle vi ikke gå en tur? Cykle en tur? Tage ind til Osaka (én times transport…)? Se et tempel, et marked, en japansk have? Anything…
Selv drak jeg kaffe, checkede min Facebook og talte mine ”likes” (jeg oplever stadig den første brusende Facebook-forelskelse). Dernæst dobbeltcheckede jeg morgendagens afgange, og konstaterede, at jeg er blevet lidt af en pedant, typen, der bekymrer sig mere end nødvendigt er. Ikke så meget ”snake skin jacket” dér..!
Verdens bedste tun fås i Japan.
I ny og næ ville kedsomheden drive pigerne ud af deres huler. Så ville de tænde for deres forældre som to gamle natlamper og insistere på underholdning. Kortspil og en dyst i ”surhedskonkurrence” – en leg, der handler om at se surest ud længst muligt. Dicte er uovervindelig og Emilie er håbløs, hun fniser som en japaner, inden der er gået fire sekunder. Det var her, samlet omkring bordet, at Bodil rundede rejsen af med følgende spørgsmål:
Bodil: Hva så piger, kunne I tænke jer at komme ud at rejse igen?
Emilie (lyser op): Ja!…sådan to måneder med rygsæk?
Bodil: Ja netop. Hvor kunne I tænke jer at rejse hen?
Dicte (mere afmålt): Vi kunne tage til Paris?
Emilie (irriteret): Nej, Paris er jo til en kortere tur.
Bodil: Hvad med Afrika?
Emilie: JA!…så kunne vi tage på safari!
Dicte: Vi kunne også sætte et H foran, og tage til Hawaii?
Og med de ord drog vi ned til den lokale karaoke-biks ved banegården. Vi havde egentlig regnet med, at karaoke hørte til ”hi-tech” Japan, men vi tog fejl. Det var østblokken, der ventetede os. Bag receptionen og de smilende og bukkende japanere ventede en lang smal gang med nummererede døre, der bragte mindelser om en lukket afdeling eller et russisk bordel. Vi trådte ind i en lille mørk kabine med mørkebrune vægge og ditto lædersofa, en tv-skærm og en lugt af gammel nikotin.
Bodil og jeg lagde ud med ”Let it be” af Beatles. Pigerne fortsatte med ”Let it go”, Disneys sentimentale ørehænger fra filmen Frozen, en sang som altid sender mig ud på gyngende grund, selvom jeg stritter imod. For sangen handler om at blive voksen, om at finde sig selv og gå sine egne veje. Og pigerne kendte teksten ud og ind: ”Let it go, turn away and slam the door…let it go, this perfect girl is gone…Let it go, at a distance everything seems so small”.
Sangen hænger stadig ved. Snart er vi hjemme og går hver til sit. Vi pakker ud, vi pakker væk og alt for hurtigt fader turen ud. Japan har givet os nogle store oplevelser, men jeg ved, at det bliver dage som den sidste, som jeg kommer til at savne mest. Dage uden struktur, der langsomt tager form. Dage med nærhed, der kommer og går.
/Peter
Martin Hoffmann Kønig 25. april, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Hvem er vi?
Furkan 16 år, Yasmin 7 år, Yusuf 5 år, Devrim 37 år og Özlem 38 år.
Vores bedste rejse, hvorfor?
Sidste sommer var hele familien på en syv ugers bilferie i Europa. Vi var blandt andet ved Gardasøen en uge, hvor vi tog en masse udflugter fra, så tog vi i Venedig, videre til Kroatien, Bulgarien og så Tyrkiet, helt op til Sortehavet i Tyrkiet og derefter op til Sortehavet i Bulgarien, Budapest og Prag i Tjekkiet. Vi nåede igennem 11 lande, og det var en fantastisk tur. Fantastisk, fordi en bilferie er i vores tempo, og det gav en vidunerlig tid til at slappe af sammen som familie.
Vi brugte meget lang tid på at planlægge hvilke byer vi gerne ville igennem, og mange af byerne er storbyer, for min mand og jeg elsker at rejse til storbyer. Vi bestilte altid først lejlighed dagen før vi skulle bruge dem, for det gav nogle gode tilbud og gav os mulighed for selv at bestemme farten. For eksempel i Zagreb endte vi med at blive i tre dage. Det er en fantastisk by, og så er det rart at kunne blive.
Problemet er tit at der herhjemme er så mange ting, der binder os som børnefamilier. Der er noget fantastisk fedt ved, at der ikke er noget der binder. Det er tiden sammen, der er det helt fantastiske. Da vi tog afsted, så vidste vi bare, at vi skulle være sammen i rigtig lang tid. Det var sådan, at de sidste fem dage, da ville vi gerne hjem igen, og så ved man, at det har været en god ferie. Det at være afsted sammen så længe er helt unikt.
Hvor går den næste rejse hen?
Til sommer tager vi til Italien. Vi kører derned, og kører en del af Italien rundt i tre uger, og så har jeg en uge med min yngste søn, mens de to ældste skal på koloni, og da overvejer jeg at tage nattoget til Budapest med ham.
Gode tips til at rejse med børn
¤ Husk at lade være med at planlægge for meget hjemmefra. Vi bookede lejligheder på turen via Booking.com, og det fungerede perfekt. Det giver god mulighed for spontanitet.
¤ Bo i lejligheder. Det giver en god mulighed for at skabe en hjemlig base på ferien, og giver en god mulighed for at få skabt sit eget rum. Man får hurtigt følelsen af at være i et hjem, og det kan hoteller ikke.
¤ Det fede ved lejligheder er også, at man kan købe chips, frugt og lækkerier, og så bare sidde på altanen mens børnene leger på et tæppe med deres biler og de sten de har fundet.
¤ I Beograd er der rigtig mange unge mennesker i byens parker, for her er der fri wi-fi. Det er simpelthen den bedste by at rejse til med børn. Der er meget liv i parkerne.
¤ Lad være med at køre mere end tre timer ad gangen. Når man har børn skal man give det tid og have tilstrækkelig med overnatninger i de lande man kører igennem. Østrig og Bulgarien var de to eneste lande, hvor vi kun havde en overnatning.
¤ Det gode ved at rejse med børn er, at man rejser på en anden måde end hvis man kun er to voksne afsted. Husk at kunne droppe ellers planlagte aktiviteter, hvis der er mere lyst til bare at sidde på et fortov og se på mennesker.
Fra Kroatiens hovedstad Zagreb.
Martin Hoffmann Kønig 3. april, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori, Rejseråd
Læs også
Leave a Comment
Hvem består vores familie af?
Elsemarie (39 år), biolog med eget konsulentfirma.
Dorthea (4 år) med egen mening om alt, og en stor interesse for regnorme, biller og vandpytter.
Henrik (44 år) iværksætter der for nylig har kastet sig ud i frit fald som selvstændig med www.boerninaturen.dk, efter 15 års ansættelse i Beredskabsstyrelsen.
Vores bedste rejse, hvorfor
Sommeren 2014 var vi på Færøerne i to uger. Vi har været der en del gange før, men det var første gang med barn, og absolut ikke sidste gang! Selv med en tre årig er det et rigtig godt valg, hvis man er til natur, gæstfri befolkning, masser af vandring (i børnetempo) kombineret med den luksus der er ved at alt fungerer – set i forhold til mange af de lande vi ellers har rejst i.
Man skal ikke snyde sig selv for de herlige 36 timers sejlads med færgen Norrøna fra Hirtshals til Torshavn, samt den medfølgende luksus det er at have sin bil med. Bustransport på øerne er dog ikke noget problem, og helikoptertransport mellem øerne er blandt verdens billigste.
Hvor går den næste rejse hen med børn?
Efter at have rejst i rigtig mange lande, kørt på motorcykel fra Danmark til Cape Town, boet i Malawi og været på mange andre fantastiske ture – så har vi som forældre kun været på rejser i Europa. Indtil videre. Måske mærkeligt, eller måske ikke?
Vi er meget opmærksomme på hele tiden at spørge os selv: Er destinationen for barnets skyld, eller er det for vores skyld? Vi mener det vigtigste er, at barnet er sammen med sine forældre. Om det så er ved et vandhul på den afrikanske savanne eller ved en lille skovsø på den anden side af Øresund, er nok ikke det vigtigste. Ikke de første år i hvert fald.
Vi drømmer om flere store ture i fremtiden som familie. Om det bliver besøg hos venner i Zimbabwe, vandreture i New Zealand eller sejlture på egen hånd i Grønland, der kommer først på programmet, det må tiden vise.
Indtil da, står den på masser af oplevelser i den danske natur, hvor der er uanede muligheder!
Gode tips, når du rejser med børn
Vi kan tilslutte os langt de fleste af de praktiske råd der allerede er givet i tidligere indlæg.
Som nævnt, så tror vi ikke børnene har stort behov for at rejse verden rundt de første år. Fremmede kulturer, nye lande og nye indtryk er meget vigtigt, men vi synes ikke nødvendigvis det behøver at være i eksotiske lande, på den anden side af kloden, så længe børnene er små. Der er også uanede muligheder i landene omkring os. Bare rammerne er der til at være afslappede og aktive i børnenes tempo, så er der egentlig ikke behov for mere.
Når børnene bliver lidt ældre, er det en helt anden sag. Så er hele verden en legeplads, der bør udforskes. I særdeleshed også lande og områder, der ikke har masseturismens bevågenhed. Steder, hvor man kan opleve dagligdagslivet frem for organiserede og opstillede turistattraktioner.
Det bedste råd vi kan tænke på, specielt når rejsen går til fattige lande: Tænk det utænkelige før afgang. Rejseforsikringer er en selvfølge, men medbring også masser af kontanter (USD/Euro) som ”sikkerhedspenge”, hvis ulykken sker. Mange fraråder at man går med mange kontanter, fordi de kan blive stjålet. Vi anbefaler at man går med mange kontanter tæt på kroppen, fordi de kan betyde den afgørende forskel, hvis man får alvorlige problemer. Der er mange meninger om denne sag, men jo mere vi rejser, jo mindre er vi i tvivl om dette spørgsmål.
Martin Hoffmann Kønig 24. marts, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori, Rejseråd
Læs også
Leave a Comment
Under uret
Af Peter og Bodil Johansen
Måske var det en dårlig ide at mødes på Tokyo hovedbanegård. Det er ikke et sted man finder hinanden. Tværtimod. Tusindvis af skilte peger alle mulige retninger, højtalere fylder rummet med uforståelige kvindestemmer og alt er på japansk.
Pendlere strømmer frem og tilbage i lange, sterile tunneller foret med hvide kakler og et strejf af pastel. Der er lavt til loftet og lettere klaustrofobisk. Mange bærer hvide masker og ligner læger på flugt. De er venlige nok, men taler ikke engelsk. Trapper fører op og ned og føjer nye lag til forvirringen.
Vi var blevet enige om at mødes på Starbucks, én af globaliseringens faste holdepunkter, en oase af kaffe, cookies og gratis wifi. Blot med den lille krølle, at der er hele tre Starbucks på hovedbanegården, så det skulle være dén nær hovedindgangen. Men hvor var det? Der var store indgange overalt.
Jeg forestillede mig, at pigerne flakkede rundt i samme labyrint som jeg, og følte samme spirende panik. Måske stod de blot et par hundrede meter fra mig, uden at vi var tættere på hinanden af den grund. Men det lykkedes. Jeg fandt oasen, og kort efter kom Emilie og Dicte rendende mod mig med åbne arme. Vi var atter samlede, og Bodil havde endda husket sit pengebælte.
Nu var jeg jo dybt taknemmelig over mine 14 dages solorejse til Bombay, mens Bodil holdt skansen på hjemmefronten. Men samtidig, i en mere smålig del af mit sind, herskede der en vis fryd over at hun nu skulle klare sig selv. Endelig alene med logistikken…
For Bodil har altid svævet over vandene når det kom til planlægning. Hun har været den gode fe, der kastede sin velsignelse over de største beslutninger, og huskede kortspillet på vej ud af døren. Hver gang har hun lovet bod og bedring; ”næste gang står jeg for det hele…” siger hun, og alligevel har det været mig, der sad tilbage med alt det kedelige; visumregler, vaccinekrav og lokale klimaforhold. ”Jamen du er jo så god til det” råbte hun ude fra entréen, halvvejs nede i sine støvler, på vej ud med sit band, eller endnu en ”vagt” på højskolen.
Men nu er alt glemt, nu ser vi fremad. Især Bodil, der nu fører an gennem metrosystemets kringelkroge med kortet i hånd og et fast blik mod dagens destination, som hun selv har udstukket. Det er næsten ikke til at bære.
/Peter
Under uret (2)
Måske var det en dårlig ide at mødes på Tokyo hovedbanegård. Pigerne var trætte og savnede deres far. Jeg var den pirrelige mor, hvis stress niveau steg i takt med erkendelsen af stedets størrelse. At skulle finde én Starbucks ud af tre lyder måske som en simpel øvelse, men ikke på Tokyo hovedbanegård.
Det var ellers gået glimrende indtil nu. De seneste par uger havde Peter med fryd underkastet mig den ultimative rejsetest: Kan hun mon huske både at afbestille avis, afrime fryser, afmelde SFO, aflæse oliefyr, ændre mobilabonnementer, skaffe lektie materiale, vaske tøj, videresende posten, pakke tre rygsække, få huset lukket ned og checke ind online inden afgang?
Struktur og logistik overlader jeg gerne til andre (læs; Peter), men mod al forventning huskede jeg det hele. Man vil jo sjovt nok hellere fremstå doven end uduelig, så jeg fandt mit indre styresystem frem, gik pertentligt til værks og oplevede den sære tilfredsstillelse at sætte flueben på en dosmerseddel.
Med samme systematik kom vi gennem rejsen: afgang fra Kastrup, mellemlanding i Helsinki, videre til Japan, ind til Tokyo. Alle etaper med pas, boarding card og snacks til pigerne på plads. Jeg elskede mit nye styresystem og havde fundet en ro, derude på forkanten.
Og nu stod vi her. Jeg havde ingen lyst til at snuble på målstregen. Så da første Starbucks var en blindgyde, forsatte vi ufortrødent gennem mylderet af japanske tegn og underjordiske gange og passager. Og fandt med venlige japaneres hjælp den rigtige.
Dér var han. Solbrun og rejsenusset på den dejlige måde. Skægstubbene og det uglede hår klædte ham som altid. Pigerne løb ham i møde med jubel og han lyste op i et stort smil. Alt i mens stod jeg med metrokortet i hånd og havde blikket stift rettet mod næste etape. Det var næsten ikke til at bære.
Martin Hoffmann Kønig 12. marts, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Hvem består vores familie af?
Vi er en lille familie på 3, som består af min kæreste Lotte – 34 år, uddannet- og arbejder som Statsautoriseret revisor. Vores søn Oskar på 4½ år, som bare ikke kan få nok af at rejse og mig selv, Kristian 30 år, der til daglig arbejder som controller, men alt fritiden bruger jeg på, at rådgive børnefamilie om det korrekte valg af autostole via hjemmesiden autostol.dk eller blogger om Sri Lanka på Sril.dk
Hvad er Jeres bedste rejse?
Vores bedste rejse må være da vi i sommeren 2013 tog 3 uger til Sri Lanka. Vi ville ha været i Malaysia, men fandt ud, at det ikke var det bedste “rundrejseland” når man havde en 3 årige med. Der var langt mellem seværdighederne og der var mange gode dykke steder, som vi gerne ville opleve, så valgte, at det må blive når sønnik må dykke med os om 4-5 år.
Valget faldt derfor på Sri Lanka og det kommer vi aldrig til at fortryde. Vi planlagde en rundtur, der tog os hele øen rundt og vi fandt en privat chauffør, som kunne køre os rundt på øen. Sri Lanka har rigtigt meget at byde på – flot natur, mange nationalparker, vilde elefanter, leoparter og en utrolig spændende historie med mange flotte bygninger. Det som gør Sri Lanka til et godt rejseland med børn er, at der ikke er langt mellem tingene. Det er sjældent, at du behøver køre mere end 1-1½ time for, at komme hen til det næste sted og det er guld værd når du rejser med børn.
Hvor går Jeres næste rejse hen med børn?
Lige pt. har vi ikke endelig fastlagt en tur – det er kun 10 dage siden vi kom hjem fra Australien og New Zealand, men jeg går med tankerne om 3-4 ugers rundrejse i Vietnam eller 2 uger på Zanzibar. Begge dele skal opleves, men det er endnu ikke besluttet, hvilket et af stederne vi skal hen først.
Hvad er dine bedste rejseråd?
– Planlæg ikke for mange aktiviteter/seværdigheder hver dag.
– Lav huller i programmet, hvor i bare kan slappe af og lave det børnene vil.
– Husk en ipad – børn sætter ikke pris på naturen som voksne og begynder hurtig at kede sig. Det er derfor guld værd, at kunne stikke dem en ipad på de lange køre dage.
– Hvis i skal køre i udlandet må i huske, at undersøge reglerne for børn i bilen. De kan være meget forskellige fra Danmark og de fleste kræver en form for sikkerhedsudstyr (autostol, selepude ol).
– Inden i tager på den helt store rundtur bør i finde ud af, hvordan jeres børn har det med, at skifte overnatningssted hver/hver anden dag. Måske bør i leje en camper, så børnene får en “base” selvom i ofte sover et nyt sted.
Martin Hoffmann Kønig 10. marts, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori, Rejseråd
Læs også
Leave a Comment
At rejse er at leve er en sætning der ofte er brugt. Dog har denne sætning stadigvæk sin berettigelse.
Vores lille familie; far, mor – vores dreng på 5 år og vores datter på 2 år, rejste til Syd Afrika for at blive indlogeret på Lamai Safari.
Vi havde ikke været på Lamai Safari i en halv time inden vi så den første bøffelflok. Børnene var begejstrede og det ville ingen ende tage. På den første Game drive, fik vi på et par fantasiske timer set meget af det dyreliv, som vi havde talt med vores børn om, samt at vi fik øjnene op for det storeslåede landskab og dyreliv.
Børnene nød at have deres forældres fulde opmærksomhed. Vi fik tilmed alle indfriet forskellige ønsker om aktiviteter lige fra leg i poolen, jagt og til total afslapning med udsigt til savannen og alle dyrene. Manden kunne f.eks. forlade hytten kl. 5 om morgen, for at gå på jagt, og være hjemme til morgenmad med familien på terrassen.
Vi havde benyttet os af muligheden for at kunne tilkøbe egen kok, hvilket virkeligt fik os alle i et andet afslapningsgear. Vi fik lækkert veltilberedt mad og sanserne tilfredsstillet på flere måder. For forældrene den rene forkælelse.
Selv om vi nu er hjemme igen lever rejsen videre. Vores børn fortæller stolt om de oplevelser, som de har haft. Det hænder ofte at vores børn i deres leg pakker en taske og rejser tilbage til Afrika.
Vi havde som børnefamilie været noget spændt på rejsen, da vi i alt skulle rejse længe. Dette var dog helt unødvendigt. Børnene var underholdt på hele rejsen, opholdene i lufthavnene og på flyene gik hurtigt. Der var stor fokus fra alle parter for at give børnene en god tur.
Hele familien er derfor allerede ved at planlægge den næste rejse til Sydafrika og Lamai Safari lodge.
Martin Hoffmann Kønig 21. februar, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
One Comment
Verdens mest præcise lufthavn var i 2014 Bristol Airport, i England. et fremgår af en opgørelse over flyafgange fra det i England baserede luftovervågnings monitorering OAG. 94,4 % af alle flyafgange afgik til tiden eller med maksimalt 15 minutters forsinkelse. Og dermed lagde den lille lufthavn afstand til blandt andet Europas travleste lufthavn Heathrow, der kun kan mestre præcæsie afgange i 75,5% af flyafgangene.
Umiddelbart efter Bristol kommer South Charleroi, I Brussels, med 93,1 % og Berlins Schoenefeld med 92,3%. Målt alene blandt verdens mellemstore lufthavne er Osaka International Airport, i Japan, den mest punktlige med 93,2% efterfulgt af Moskvas Sheremetyevo med 89,8% og Københavns Lufthavn med det samme.
Blandt verdens største lufthavne vinder Münchens lufthavn med 89 % efterfulgt af Tokyos Haneda med 87,9 % og den amerikanske Sea-Tac Airport, i Seattle med 86,2 %.
Blandt flyselskaber er det også de små, der vinder. Det lettiske flyselskab AirBaltic tog førertrøjen med 94,9% præcision eterfulgt af Hawaiian Airlines med 92,3 %.
Blandt lavprisselskaberne vandt Norwegian Air Shuttle med ni ud af 10 afgange, der flyver til tiden efterfulgt af Thai AirAsia og EasyJet.
Martin Hoffmann Kønig 22. januar, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Omkring 200 ørne sætter gerne kursen mod Kristianstadt Vattenrike, i Sydsverige, i vinterperioden, hvor der er rigeligt med føde i det enorme vandområde, og det giver gode muligheder for en helt særlig naturoplevelse for hele familien.
I ugerne 1-10 arrangeres således gruppesafari, der vil bringe Jer helt tæt på blandt andet de majæstetiske havørne. Om bord i en gummibåd eller på landjorden i en jeep bevæger deltagerne sig ud på en heldagssafari 30 km rundt i naturområdet. Der gøres ophold ved forskellige udkigsposter, hvor ørnen forventes at holde til. Undervejs bliver der serveret både kold og varm mad i løbet af dagen.
Få mere information og priser på hjemmesiden www.landskapet.se. Der er gode muligheder for at kombinere ørnesafari med ophold på nærliggende hoteller eller camping.
Martin Hoffmann Kønig 6. januar, 2015
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
« Forrige side —
Næste side »
Follow
