”Vågehval – zoologisk museum kommer.”
Det hvide skilt med det overraskende budskab står til ”maven” i sand på stranden ved Hyllingebjerg ved Liseleje.
Et sted, der er værd at gæste hele året. Særligt om vinteren er stranden et magisk sted, hvor man kan samle rav, skæve sten, magnetsand, kaste spyd og skyde med bue og pil, men i dag stopper selv vores hund op, for et skilt, der varsler vågehval er ikke noget man ser ret tit.
Men ganske rigtigt, i vandkanten ligger lange hvide strimler, to knogler kan anes gennem februar-isen, man kan se tydelige bugfurer og det markerer resterne af en omkring fire meter lang vågehval, formentlig en unge på omkring et år, der er drevet død i land ved Hyllingebjerg.
Kraniet mangler dele af frontpartiet, og et langt stykke er brækket af snudeskaftet og er forsvundet i Kattegat. Alligevel er det et af naturens fascinerende sønner, der tilhører familien finhvaler under bardehvaler, og med kælenavnet sildepiskeren, som har forhornede trevler i stedet for tænder, lige her på ”vores ” strand. En velvoksen vågehval er en krabat på op til 10 meter og 10 tons tung, så selvom den er en af de mindste hvaler, så er der vægt bag de lavfrekvente lyde den kan kommunikere med over gigantafstande, og det er lidt af en livsnyder med stor forkærlighed for krebsdyr, plankton og stimer af småfisk og en mund, der kan flekse som en pelikans.
Hvalen har små hår ved munden, så den ved, hvornår den er i spiseafstand fra fiskemåltidet, og fra aminosyrer udvundet fra øjet på en strandet finhval ved Vejle fjord, ved man, at hvalerne kan blive mellem 120 og 130 år gamle. Et pattedyr fyldt med mystik er strandet.
Daniel Johansson, fra Statens Naturhistorie Museum, er den ene af de to mænd med hvalforstand, der er kommet for at redde skeletstumper til forskning, for hvaler holder stadig stor viden tilbage fra forskerne, og han arbejder hurtigt med saven, for begyndende råd for vågehvalen til at lugte fælt. Det rådnende kød får lov at ligge, for det er nam-nam for strandens fugle og andre pattedyr med hang til kød i forrådnelse.
Han kan ikke sige, hvad hvalen er død af, nogle gange dør de bare, og DNA-prøver er de nødt til at tage af knoglerne, for kød i forfald er ikke meddelsomt, men der er også noget positivt over lugten, for en død tandhval lugter langt værre, forsikrer han.
Marsvin, delfiner, spækhugger, enkelte kaskelotter og pukkelhvaler. Hvalturister, kalder Daniel Johansson dem, men de ses i danske farvande, og vågehvalen er faktisk helt almindelig, og en spisedelikatesse i Grønland. Vågehvalen bruger tit de danske fjorde som en slags fiskeruse, hvor det er nemt at få sig et solidt måltid mad.
Daniel Johansson er vores underviser fra stranden, og han er klar med et ønske. Ring og fortæl, hvis du finder hele dyr langs kysterne, bare ikke marsvin og sæler, for der er viden at hente for forskerne, men ring til Naturstyrelsen, så sender de info videre.
Martin Hoffmann Kønig 17. februar, 2021
Posted In: Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Yes, bare lidt ned i knæene, blød venstrehånd og en strakt højre arm, der holder fast på stangen og styrer vinden i sejlet og så bare give den gas.
Fra strandkanten råber instruktøren ud mod lagunens midte, hvor Malthe står på et surfbræt, for første gang i sit liv, men han har langsomt og sikkert, i løbet af seks timers undervisning, fået så meget tillid til at hans krop kan hvad han vil have board og sejl til, at vinden hurtigt bliver en trofast ferieven.
En ferie handler om at være sammen, om at slappe af, men også om at bruge tiden på noget man ikke plejer, og for 11-årige Malthe er det tid til at tage windsurfing-pass med billede og underskrift til 90 euro, og med licens til at kalde sig basis surfer fordi han har bestået undervisning og ”examinations.”
Efter en kort introduktion til vind og udstyr på strandkanten er Malthe klar til at hoppe på vandet, og på Desert Rose i Hurghada, er mulighederne for surf-begyndere perfekte, fordi der surfes i den beskyttede lagune.
Mens den 29-årige instruktør, der samtidig sørger for at områdets kaktusomkransede surfskole bliver vandet og blade nippet, råber sine råd ud til Malthe har han tid til på flydende russisk at forsøge at sælge et kursus til en ukrainsk familie og til på lige så flydende engelsk at fortælle os, at Malthe gør det så meget nemmere for ham at sælge, fordi han er så dygtig på sit board, at alle tror at han er en eminent instruktør. Smigeren virker som ren ferienydelse, og mens Malthe fanger vinden og ser ud som om han behersker boardet, kan man se, at han føler friheden og farten.
Selvom instrukturentusiasmen aftager en smule efter vi har betalt, så er der hele tiden en entusiatisk instruktør, der opmærksomt kommer med råd og vejledning, og bundlinjen er, at Malthe får seks timers selvtillidsboost, der var lige til at pakke i bagagen og hente op igen et par dage efter da skole og kulde kaldte.
Martin Hoffmann Kønig 28. marts, 2020
Posted In: Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Strandet
Der var ikke meget reggae-stemning over vores japanske tropeeksil. Færgen lagde til i en havn indsvøbt i postindustriel tristesse. Ingen hvide strande, ingen svajende palmer, ingen bambushytter på kanten af det azurblå hav. Kun et par tomme betonstrukturer spredt over kajen, med en gul gaffeltruck som eneste brud på den grå kulisse.
Havde det så bare været varmt! Men nej…Det blæste en halv pelikan, blysorte skyer hang over øen, og vi gik fra borde iført termotøj og fleece-trøjer, som vi kort forinden havde pakket ned i de dybeste afkroge af vores rygsække.
Zamami landsby lignede enhver anden japansk landsby, bare mindre og grimmere, og med et anstrøg af falmet velstand. En tom swimmingpool med krakelerede fliser og maling, der skallede i store flager. En rusten legeplads. En idrætsbane, der gled ud i en mark – eller var det omvendt? Husene var støbt i cement og uden den finesse, som ellers præger japansk håndværk, det være sushi, Sony eller origami. Vi vandrede gennem gaderne mod vores guesthouse, og Dicte satte ord på vores følelser: ”altså, det er ikke så hyggeligt…”. Vores booking lød på fire dage.
I løbet af vores første døgn tog blæsten til, og næste dag blev færgesejladsen indstillet. Kort efter var det slut med friske varer hos købmanden. Ingen yogurt og æbler til morgenmad, kun bananer og ris og masser af chokoladekiks. Men wi-fi virkede, så vi kunne følge med i de euforiske beretninger fra Danmark om det gryende forår.
Pigerne var glade. Der var ikke noget at lave, ingen steder at tage hen. De forskansede sig bag skærmen med alle deres kiks og tændte for Ramasjang, mens vi pippede om at tiden var moden til lektier:
Bodil: Ska vi ikke få det overstået, piger?
Emilie (bag skærmen): Ja, ja…vi ser Lille Nørd nu, det tæller som Natur & Teknik.
Bodil: Lille Nørd er ikke Natur & Teknik, det er bare Anders og Kathrine, der render rundt og leger mus.
Emilie: Der findes 11 slags mus i Danmark…
Dicte: …og de føder 20 unger om måneden.
Emilie: Nej, det er rotter. Men ørentviste-mødre slikker deres æg for at undgå svamp.
Vi insisterede på vores daglige udflugt, nærmest som en paradeøvelse. Vi lagde os fast på de fire verdenshjørner og startede med vest; en tur med snorkel og finner (egentlig vores primære grund til at besøge Zamami). Dicte kom aldrig længere end til vandkanten, hun bar stadig rundt på sit traume fra Tokyos fiskemarked. Men Emilie trodsede stimer af vandmænd, der stikkede på hænderne, og så levende koraler, farverige fisk og to stribede søslanger, der dansede om hinanden.
Syd-turen førte os ud til den fjerneste mole og øens losseplads, men også en strand med de fineste muslingeskaller. Vi slæber stadig rundt på 1½ kilo i rygsækken. Øst-turen førte os til stranden på cykel, masser af blæst og en badetur i Kattegat (sådan føltes det). Mens Bodil sad og frøs i sandet, plaskede pigerne rundt i bølgerne med blå læber.
Om aftenen gik fruen og jeg romantiske ture langs den mørklagte havn. Det var hér landsbyen gemte sig – de stod samlet til et foredrag om pukkelhvaler, mens de skyllede tørrede blæksprutter ned med saké fra store dunke.
På Zamami så vi storheden i det små. Vi fandt en rytme, der svingede med øen, og spiste og sov uden skelen til uret. Vi hang ud, spillede kort og snakkede med andre strandede passagerer. Vi rullede vores sengemåtter ud, når mørket faldt på, og vågnede uden hast og gøremål, mens vinden rev i gardinerne. Emilie synes stadig, at Zamami var det bedste sted.
/Peter
Martin Hoffmann Kønig 26. februar, 2019
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Vejen er spærret og bilkøen bliver langsomt længere og længere. Bommene går langsomt ned, og de sidste gående får hurtige ben at bevæge sig på. Det er tid til at humme sig for en flyver er på vej, og i Gibraltar er det en ting, der stopper gående som kørende trafik, for i den engelske halvø Gibraltar er start- og landingsbanen er lagt på tværs af Winston Churchil Avenue, der er Gibraltars brede adgangsvej. Gibraltar Airport ligger klods op ad den 426 høje Gibraltar klippe, der giver nogle uplanlagte vindforhold, og lufthavnen er den i verden, der ligger tættest på en bymidte – kun 500 meter fra centrum.
Et kortvarigt brøl, og så er den beskedne flymaskine fra British Airways landet og kører stille foran de ventende biler. Den knap to kilometer lange startbane ender små 20 meter fra stranden, og til den ene side er sartbanen bygget ud i havet.
Og så få minutter efter at flyver fra Manchester, London, Brighton eller Tanger er landet, så er der fri passage, og landingsbanen er et helt specielt sted at fange vinden. Her kan man stå, sprede armene ud til siden og få fornemmelsen af hvordan det må være at kunne flyve. Her er en voldsom vind, og man kan undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre at spille fodbold på øens eneste fodboldstadion, der ligger indhegnet klods op af landingsbanen.
Martin Hoffmann Kønig 27. februar, 2018
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
1. Hop ombord på en af San Franciscos berømte kabeltrukne sporvogne og kør en tur op og ned ad de stejle gader. Chaufføren ringer flittigt med den gammeldags signalklokke – et sikkert hit hos ungerne.
2. Exploratorium ved havnefronten er et slaraffenland for nysgerrige børn og deres forældre. Her kan man få håret til at rejse sig med statisk elektricitet, føle sig gennem en mørk labyrint, lege med magneter eller prøve en anden af de over 600 interaktive installationer. CNN omtalte i 2014 Exploratorium som USA’s bedste børneattraktion.
3. Gå en tur på Fisherman’s Wharf og kig på søløverne, der slænger sig på molen og brøler til hinanden. Melder sulten sig, så køb en gang varmende ’clam chowder’ – en muslingesuppe der serveres i en sjov spiselig brødskål. Når I er hjemme igen, kan I prøve at lave suppen i jeres eget køkken – se en opskrift her.
4. Tag ungerne tilbage til tiden før Nintendo og PlayStation på Musée Mécanique, der huser en unik samling af over 200 gamle spillemaskiner. De fungerer alle stadigvæk – lige fra Laffing Sal fra 1920’erne til Pacman fra 1980’erne. Sjovt for børnene og nostalgisk for forældrene! Indgangen er gratis, men husk mønter til spillemaskinerne.
5. Sejl en tur under den kendte røde Golden Gate Bridge, for eksempel med Blue & Gold Fleet, der har afgange fra Pier 39.
6. Se på glubske hajer, farverige fisk og mærkelige vandmænd på Aquarium of the Bay, San Franciscos børnevenlige akvarium, hvor der er masser af muligheder for at røre og lege sig til ny viden om havets dyr.
7. San Francisco er USA’s restaurantmekka og et oplagt sted at introducere de små til spændende nye retter fra hele verden. Dim sum og nudler er børnevenlige valg i Chinatown, og i Mission-distriktet kan I prøve mexicanske tacos. De klassiske kæderestauranter ved Fisherman’s Wharf er sikre fuldtræffere for kræsne poder.
8. Tank op med takeaway-kaffe og slip børnene løs på Walter Haas-legepladsen i Diamond Heights, mens du nyder den flotte udsigt over byen fra en bænk.
9. Kør over Golden Gate Bridge i en åben rød brandbil fra 1950’erne med Fire Engine Tours. Alle passagerer får lov til at bære brandmandsuniform og hjelm – til stor begejstring for de mindste.
10 Snig lidt grøntsager i poderne – det er meget nemmere, når de kommer i flydende form. Der er masser af gode juicebarer i byen, prøv for eksempel Sidewalk Juice.
Martin Hoffmann Kønig 5. november, 2017
Posted In: Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Vi havde planlagt en måneds ophold i Sydafrika . Vi valgte Lamai safari som base og rejste således ud der fra. Lamai ligger centralt placeret i forhold til Kruger Park, Drakens bjergene og Mozambique, som var nogle af de steder, vi gerne ville se.
Jeg er selv jæger, men familien er ikke. De blev dog hurtigt grebet af stemningen på de daglige gamedrives og alle stod tidligt op for at komme med ud og spotte de mange forskellige dyr. Vi tog flere dag ture ind i Kruger Park og kom så hjem på logden om aftenen.
Der er mange spændende ting at se på farmen og i området. Men også bare ren afslapning og soldyrkning ved poolen er der rig mulighed for. De forskellige camps giver rig mulighed for ro og fordybelse.
Aftener på bjerget med grill og solnedgang taler hele familien stadig ofte om og det var fantastisk. Kulinarisk var det en oplevelse, dels at smage spændende lokale retter, kød fra dyr man selv har nedlagt og ellers lækre retter fra det nordiske køkken. Det er ikke sidste gang vi har besøgt Lamai safari
Morten Geisnæs 10. juni, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori, Nyheder
Læs også
Leave a Comment
Værelset er klar, men der er stuvende fuld i restauranten, så vi kan først spise klokken 20. Men hvad gør det?
Det er fredag, træerne blæser forfrosne udenfor, og vi er på to dages spa ophold på Comwell Borupgaard i Espergærde. Tiden er ikke noget der skal jages efter, hverdagen er sat på stand by, og den yngste er på hyggevisit hos sin storesøster til lørdag eftermiddag.
Flere næsten nøgne mennesker er omkring os, kun iført hvide frottebadekåber og blå eller sorte engangsbadetøfler. De fleste har samme mål, spa afdelingen i kælderetagen. Siden 2005 har hotellet været kendt som et ”full-size” spa hotel, og i 2011 blev spaafdelingen nyrenoveret, og er det helt store trækplaster.
Plump, vi spadserer ud i det dejligste lune vand, og går ad trapper til næste fodpool, men her er der overraskelser, for vandet er bidende koldt. Det er om at trække vejret roligt, for hele målet er at få trukket tiden, så fødder og ben kan følge med og få glæde af det specielle Kneipps fodbad, der angiveligt styrker immunforsvaret og øger blodcirkulationen i kroppen.
Ellers er det bare om at tage for sig af ”retterne”: Dampbad, saltsauna, fodmassage, relaxsauna med duft og en regnbue af farveskift i lys, forskellige pools, jacuzzi, tropeshower og ”rain sky.” Som timerne nærmer sig aftensmad kommer vi i den helt rette sløve stemning af velvære, der gør, at tid og sted flyder sammen og det bare er mor-og-far tid på den helt rigtige måde.
Lørdagen fortsætter, hvor fredagen slap, og en tur langs Strandvejen giver et unikt indblik i tidligere tiders fiskerleje. Tiden dasker afsted, og sidst på eftermiddagen skifter miniferien karakter. Ikke til det dårligere, men fra mor-og-far tur til familietur, for 10-årige Malthe kommer med toget, og så bliver værelsets store tv brugt, og selvom man er 10 år, så kan man sagtens dvæle i, at der er mulighed for at vælge sin hovedpude efter, hvordan nakken nu er på dagen.
Comwell Borupgaard er ikke et børnehotel, men derfor er det nu ganske fedt at være barn der alligevel. Smil, overskud og brugbar elegance gør hotellet til et rart sted at være for hele familien, også selvom spa afdelingen er no-go for børn under 16 år. Egentlig meget rart, men skulle det være perfekt, så burde der være et ”vindue” på et par timer på nogle lidt skæve tidspunkter, måske der, hvor de fleste voksne spiser frokost, hvor børn måtte komme med i Spa-afdelingen. Hvorfor skal børn ikke have samme adgang som voksne til at mærke, hvordan velvære er en naturlig del af det at have en krop?
Et vamset fåreskind til numsen, et venligt klap på hovedet og så ellers en opløftet kommentar, da det går op for aftenens tjener, at Malthe slet ikke er til børnemenu, men gerne hopper med på vores fire retters lørdagsmenu.
Røget multe, med syrnet fløde, serranoskinke med trøffelsne, efterfulgt af svampe, der klæder en variation over okse skank og cuvette fint på før dessertens bagkant med creme brulle og havtorn sorbet.
Jeg bliver bare nødt til at nævne det, for nok er ferie afslapning, samvær og sjove ting at gøre, men det er også mad, og når den er så velsmagende og serveres så gennemført som her, så er det en ferie i sig selv.
Søg mere inspiration på Borneferie.dk
Martin Hoffmann Kønig 20. marts, 2017
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Flammerne kaster sine hastige “arme” mod himlen, og ud til siderne i en vild pardans med den heftige vind. Træet slår gnister mens det våner sig i knitrende suk, og varmen nærmer sig et punkt hvor det ikke længere er rart at være i nærheden. Deltidsbrandmanden fra Skibby brandvæsen forklarer, hvordan en brandslukker skal bruges. Der skal tre ting for at der kan blive ild; 1. En brandbar genstand, 2. varme og 3. ilt, og humlen ved at slukke sit bål er, at få fjernet en af de tre bål-ingredienser, så er der nemlig ingen fare på færde.
Malthe kigger fascineret mod flammerne, mens han med knugende hænder retter brandslukkerens beskedne stråle mod bålet. Sindrigt, men sikkert og målbevidst. Hele tiden gå efter “benene” på flammerne, så begynder det at virke. Ilden forsøger at holde fast, men det bliver sværere og sværere i takt med at vandet spreder sig.
Ilden slikker omkring fødderne på spejderne fra Ræven Trop Skibby, men en af minierne har helt styr på det. Han står med en brandrive og basker flammerne væk, mens flere af hans kammerater er i fuld gang med at redde en mand i flammer. Selvom der kun er tale om en trædukke, så er alvoren til at spore i de små ansigter, og sådan er det også når de får lov til at tømme en pulverslukker mod en eksplosionsagtig brand i en bedaget computer.
Det er i det hele taget super at kunne tænde et bål. egentlig helt uvurderligt, når vi er på tur i naturen, men lige så vigtigt er det at kunne slukke det igen, og her er ingen kompromiser mulige. Det skal slukkes med respekt for den natur, der omgiver os, og det kan være en god ide, at holde øje når de lokale spejdere inviterer til brandslukningsaften, for her er meget god viden at tage med sig på tur. 
Regler for at tænde bål i skoven:
- Find ud af om det er tilladt at tænde bål, der hvor du er.
- Find ud af om du må samle ved fra skovbunden.
- Tænd aldrig bål hvis det blæser meget.
- Tænd aldrig bål hvis der er tørt.
- Tænd aldrig bål hvis ilden kan brede sig.
- Tænd aldrig bål tæt på buske og træer.
- Tænd aldrig bål uden en voksen i nærheden.
- Sluk altid dit bål, når du er færdig med det.
Sådan slukker du et bål
Et bål skal altid slukkes, når man forlader det. Hæld vand på bålet, og rør i det med en pind. Har du ikke vand ved hånden, kan du sprede bålet. Når det ikke ryger mere, er der ikke flere gløder.
Husk, at andre også skal bruge bålpladsen. Tag alt affald med, og ryd op på pladsen, så resten af brændet ligger i en pæn bunke.
Martin Hoffmann Kønig 5. november, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Isak skubber til sin storefætter. Ikke ublidt, men alligevel bestemt, for nu er det hans tur til at putte det sjove, nærmest appetitlige solsikkefrø i den lille potte med jord, og han er ikke i tvivl om at porre, ærter, gulerødder og særligt de små frø fra tomaten han var med til at skære ud, hører til i hans så-potter.
Brune og med håndskrevne navne på både plantechefen og afgrøde står potterne på rad og række i køkkenet mens børnene gør hver deres planteskole april-klar.
Så-potterne kan købes ganske billigt i et af de mange havecentre, men der er også gode muligheder for at lave sine egne. Det kræver blot et glas og noget avispapir. Glasset rulles ind i avispapiret og foldes så det holder. Størrelsen på potten kan varieres med det valgte glas.
Tomatskiver har den behagelige egenskab, at de er fyldt med gode kerner som vokser hurtigt og er ganske taknemmelige, og når de unge plantechefer er klar til at plante deres planter ud i haven, så er der også gode muligheder for en tur på genbrugspladsen for at vælge en flot krukke, og så er den hjemmelavede gave klar til den næste fødselsdag.
I maj måned eller når planterne er begyndt at vise krop, så er det tid til at sætte planterne udenfor, og når der ikke længere er risiko for nattefrost, så er det tid til at plante i jord eller krukker.
Martin Hoffmann Kønig 17. april, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Fallback kategori
Læs også
Leave a Comment
Vi slår det fast med det samme. Følgende er skrevet fuldstændig uden nogle former for økonomisk påvirkning, og helt og aldeles for egen regning. Så når jeg skriver, at hotelkæden Holliday Inn, er værd at besøge, når I er på tur, så er det alene baseret på erfaringer med kædens hoteller i Andalusien, New York, Hamborg og nu også London.
Gulvtæppe, pænt tv, rent og nydeligt badeværelse, gode senge, altid noget at lave te og cacao på, god morgenmad og solide centrale beliggenheder, og en altid venlig betjening, er nogle af ingredienserne, der gør, at vi ofte går efter Holliday Inn hotellerne.
I Hamborg er hotellet placeret cirka 15 minutters buskørsel fra hovedbanegården, men der går to busser, nummer 120 og 124, til hovedbanegårdens busholdeplads ZOO, og i hverdagene kører de stort set hele tiden. Hvis man ikke vil spise på hotellet, så ligger der tre restauranter meget tæt på hotellet. Her kan man få både asiatisk, mellemøstlig eller klassisk tyske retter, og der er også mulighed for at spise sin morgenmad på to af restauranterne, men ellers er der en fremragende morgenbuffet på Holliday Inn, som også har en ganske udmærket indendørs swimmingpool, og man kan – gratis – få udleveret hvide morgenkåber, og hver dag er der en sodavand, to danskvand og en øl til fri afbenyttelse i minibaren.
Også i London er værelset perfekt.
Hvis turen i Hamborg går til det farverige St. Pauli kvarter, så er hotel Commodore en ganske fin mulighed, også med børn. Man bor hamrende centralt. Få minutters gang fra Reberbahn, lige overfor Hamburger Dom og FC Sct. Paulis stadion Millernton, og så minutters gang fra U Bahn, og morgenmaden på det rene og pæne hotel er overraskende god.
Se mere:
www.hotel-commodore.de
www.hi-hamburg.de
Martin Hoffmann Kønig 24. februar, 2016
Posted In: Aktuelt forsiden, Europa, Fallback kategori, Rejsemål, Tyskland
Tags: Hoteller
Læs også
Leave a Comment
Næste side »
Follow
