Den bedagede båds skrue pisker Atlanterhav til frådende skum. Det runger, gunger og knager, men den sejler, og turen fra byen Orebic på den helt særlige kroatiske halvø Peljesac, hvor man kører mellem frodig vinmarker og kan købe friskfangede østers og olivenolie ved enhver grøftekant, er ikke lang da vi ville en tur til øen Korcula.

En ø, hvor dybe slugter, frodige marker, høje bjerge og ikke mindst et drama om fødestedet for en af verdens førende eventyrer finder sted, og livet foregår i et ganske afslappet tempo.

Passagerfærgen er under en halv time om turen, og vi lander lige til istid på havnen. Sådan oversætter 12-årige Malthe i hvert fald klokken, da vi går om land ved Kula Morska Vrata, og det første vi møder er en issælger med de lækreste italienske is.

Selve øen er en af Kroatiens største, men vi begrænser vores færd til det, der oven fra ligner en billes bagende, byen Korcula. I den bagende sol går vi op imod St. Marks katedralen, lidt af en stigning, men et imponerende bygningsværk skabt over tre århundreder, og så er det ellers om at se sig grundigt for for gaderne er stejle, smalle og temmelig ens i udseende, og vi har svært ved at finde det vi kom for.

Vi er nemlig på jagt efter et helt særligt hus. Det, der husede den store opdagelsesfarende Marco Polo, da han blev født i 1254. Ifølge italienerne i Vendig, men kroaterne ved bedre, for de er ganske sikre på, at det var her på øen, at han blev født, og hans hus står her endnu.

Der er sågar et lille Marco Polo museum og selvfølgelig også en Marco Polo shop. Ganske fint står hans formodede fødehjem, et fint pudset sandstenshus med små oliventræer foran en hvid hoveddør.

Vi læser om den vandfugl, der kaldes Pol, og som holder til i nærheden. Måske ikke jordens sikreste bevis på Marco Polos kroatiske ophav, men da hans families våbenskjold også indeholder tre vandfugle, kan det vel ikke være meget anderledes, så vi tror på, hvad vi får fortalt.

Marco Polo var kroat, men han hjalp bare den italienske adel og konge med at bringe velstand og viden om østen.

Tre til fire timers vandring og let vaklende historieviden i middelalderbyen med de gyldne sandsten er hvad vi kan lokke ud af Malthe, men så er vi også klar til at tage retur til Orebic, hvor det er så nemt at finde en restaurant helt nede ved vandet.

 

10. september, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com