Fra søsiden er der ikke megen luksus at spore, men de 41 hektar bejublet luksusresort, Soneva Kiri, i Thailands sydøstlige hjørne på øen Koh Kood, er luksus, men af den afdæmpede og bæredygtige af slagsen.

Thailand1

Området er skofrit, og derfor er noget af det første man får udleveret af den private butler en pose til at placere skoene i. “No news – no shoe,” skal tages helt bogstaveligt. Sammen med skoposen udleveres et sæt bilnøgler, for hver villa har – naturligvis fristes man til at skrive – sin egen golfbil, der kan bruges på resortet. Selv i den mindste af resortets villaer, har man over 400 m2 at boltre sig på, og ønsker man privatliv, så er der ikke den store grund til at bevæge sig ud af det private område., hvor man har egen pool og egen strandområde, afskærmet fra andre.

Thailand2

Alt på det lækre resort er tilrettelagt, så man kan nyde slow-life konceptet. Stikordene er: Sustainable – local – orcanic – wholesome learning – insprirng – fun – experiences. Alt hvad vi sidder i, er skabt af natur-materialer. Resortet er bygget ind i landskabet uden at et eneste af de store træer, er blevet fældet, og der er kun plantet naturlige lokale planter på området. Grønne vækster udgør væggene i badeafdelingen, og kun et sejl afskærmer regndråbere for at lande i villaen. Brusevandet genbruges til vanding af blomsterne, og regnvandet bliver gjort klar til drikkevand.

Se mere på hjemmesiden: www.soneva.com

10. juli, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com