Der bliver skøn påskestemning i Aalborg Zoo i år. I den afrikanske landsby vrimler det med små dunbløde kyllinger og ved siden af kan publikum dekorere festlige og farverige påskeæg. På Zoofariscenen optræder Zoo’s egne trænede dyr, emnet er naturligvis påskens dyr, og mon ikke publikum får svaret på, om det virkelig er påskeharen der lægger påskeæggene. Showet kan ses hver dag kl. 13.15 fra 19.-28 marts.

Men i påsken varmer Zoo også op til, at istiden indtager Aalborg, når havens store udstilling med istidsdyr åbner 22. april 2016. Havens gæster bliver forberedt på istiden med historier om danske dyr fra mammut til mårhund og en udstilling, der fortæller om nogle af de dyr der er forsvundet, og hvilke dyr der er nye i Danmark gennem de sidste 20.000 år. Gæsterne inviteres også til at slippe kreativiteten løs og give deres bud på fantasifulde fremtidsdyr.

”I Zoo ser vi altid frem til påsken, for den markerer, at vi går mod forår og sommer og en tid med masser af aktiviteter og gæster i haven. I år glæder vi os selvfølgelig særlig meget til at åbne istidsudstillingen og præsentere publikum for 15 fantastiske istidsdyr i naturlig størrelse. Men kalenderen er gennem hele sæsonen spækket med arrangementer, der både underholder og giver vores gæster ny viden om dyr” siger zoodirektør Henrik Johansen.

FAKTA

  • Åbningstider i påsken: 10 – 17
  • Påskeaktiviteterne kører alle dage kl. 11.15 – 15.30 fra 19. – 28. marts
  • På Zoofariscenen optræder Safari Simon og Pongo kl. 12 og kl. 13.15 er der show om påskens dyr med Zoo’s egne trænede dyr

20. marts, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden, Påskeferie

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com