Blæsten er en ven når man skal finde rav og med en ravlygte er det ekstra sjovt, men man skal se sig for, for der er mange om buddet.

Af Martin Hoffmann Kønig

Vinden rusker i kinderne, håret blafrer og hænderne søger ivrigt i lommerne. Hvor er vanterne? Det bider fra øst, vest, syd og nord, og øjnene kniber en tåre på grund af det mere end friske humør som vejret er i.

Det er bælgravende-fredag-aften-mørkt og Malthe og jeg har droppet sofa og vingummibamser, i hvert fald for en stund, for det er vejr til at finde rester af havet guld. Vi er på ravjagt.

Det er vinterens sidste kalendermåned, det er koldt og det har blæst en halv pelikan. Normaladfærden er at få tændt op i brændeovnen og skruet op for fredagshyggen, men ikke i aften.

I Korsør bor der en mand, Jens Mariager, og han arrangerer ravaftener og sælger ravlygter – det nye bedste legetøj, når man bor tæt på en strand – gennem sit firma Treasurehunter, og han garanterer ravfund på sine ture, så det løfte har vi taget til os.

Kysten er godt nok Liseleje, og vi er ikke alene. Det skyldes nok at man også ved den lokale købmand Vad kan købe ravlygter, så langs den forblæste kyst kan vi se ”kollegernes” lilla ravlygteskær. En slags hilsen, men også et tavst råb om at man skal holde sig væk.

Stranden får vores opmærksomhed og der, lige foran vores fødder, åbner en helt ny verden sig formet i UV lysets skær.

Fluoriserende tangplanter ”skriger” omkring vores fødder, krabbekløer ”danser” selvlysende og stenene får et magisk skær. Vi glemmer hurtigt hvad vi er her for, og må flere gange have et stykke hjemmebragt rav frem for lige at sikre os, at vi ved, hvordan ravet ser ud for enden af en ravlygte.

Tanken om at finde klumper af ”nordens guld,” forstenet harpiks på en 50  mio. år lang rejse , noget meget ældre, er historieundervisning med fødderne, og det er fedt.

Kulde, blæst og fredag aften i mørket på stranden er glemt. Vi er på jagt, og koncentreret taler vi os frem til hvor vi skal gå hen. Vi vil opleve magien i at finde et stykke hengemt rav. Fødder bruges til at skubbe, hænder til at søge og øjnene nærmest som på stilke.

Rav er lettere end sten og særligt efter en storm bliver det skyllet op på stranden sammen med tang og skaller, og det er her man skal lede, bedst når der er fralandsvind , for så dannes der en modgående understrøm nær havbunden, og så transporteres det lette rav ind på stranden. Man kan finde rav hele på året, men det meste findes i vinterhalvåret, hvor det er koldest, og så er det også på den tid af året der er færreste konkurrenter.

Fandt vi rav? Ikke det der lignede, men det var godt nok sjovt alligevel, og dagen efter fandt vi det fineste stykke rav om end det var på størrelse med en mælketand.

 

2. april, 2019

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com