Henrik Jeppesen har ikke selv rejst meget som familie, men gode råd har han alligevel, hvis rejsen skal gøres en tand billigere:

– Noget af det jeg har haft succes med, har været at spørge hotellerne om et barn, der er ældre end aldersgrænserne kan blive godkendt som børnepris. Der kan være mange penge at spare. En god ide kan være, at sige, at lige præcis det spørgsmål er afgørende for om I vil vælge hotellet, siger han.

 

Fem gode rejseråd til en ferie ud over det sædvanlige på lowbudget, fra Henrik Jeppesen:

1. Maldiverne

Sjældent en destination, der forbindes med ferie på budget. Men sommeren er lavsæson på Maldiverne, selv om vejret er fantastisk året rundt. Det betyder lavere hotelpriser, og det er muligt at finde flybilletter tur/retur til 4.000 kr.. Femstjernet hotel kan fås for 300 – 400 kroner per person per nat.

2. Sydøstasien

Det kan f.eks. være billigere at rejse til Thailand i sommermånederne end at rejse rundt i Europa, særligt leveomkostningerne og hotelpriserne er væsentligt billigere end i vinterhalvåret.

3. Caribien

St. Barth er det dyreste sted i Caribien mens Den Dominikanske Republik giver meget for pengene. Desuden er det Henrik Jeppesens erfaring, at servicen er bedre om sommeren, hvor der ikke er propfyldt på feriestederne.

Man kan også få billige flybilletter ned til 3.000 kroner tur/retur.

4. USA

Det nye i USA er at tage roadtrip med lavprisbusselskaber som Megabus eller BoltBus, og den billigste måde at komme rundt er ved at køre om natten, så sparer man en overnatning.

5. Dubai/Estland

Kan man holde ekstrem varme ud, så er Dubai om sommeren perfekt. Billige flybilletter, ned til 1.500 kr. tur/retur og hoteller kan fås ned til 200 kroner per person per nat,

Estland er et rigtig godt bud på en sensommerferie. Flybilletter kan fås ned til 1.000 kr. mens hoteller i denne en af Europas små perler, kan fås ned til 100 kroner per person per nat.

 

20. juli, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com