Husene er grå og mange steder ganske faldefærdige, for enden af hovedgaden under den fuldstændig åndeløst imponerende viadukt ligger et hus og vidner med sin brændte top om, at det ikke altid har været ideel lykke her i området.

42 km nordøst for storbyen Bourges ligger den lille by, der bor under 400 faste beboere, Menetreol Sous Sancerre. Husene er som skrevet slidte og grå, der ligger et enkelt lille hotel nede ved havnen, hvor der kan lægge fire både til, der er to spisesteder, noget der minder om et rådhus, og i virkeligheden skal man skynde sig op i baglandet, hvor den charmerende vinby Sancerre ligger og troner over vinmarkerne.

Det meste af dagen syner byen ikke af meget, men om eftermiddagen begynder den at lyde af mennesker. Hunde og katte dukker frem, indtager deres pladser, men uden slagsmål, og den gamle brønd med den sjove irrede top vidner om en tid, hvor her var liv og vigtige vinhandler blev indgået. Det er en by, der giver en lyst til at lære fransk til mere end husbehov. Charmen ligger i det stille, gennemautentiske og helt igennem fabelagtige miljø, som kun kan findes i et område, hvor selv paller fyldt med tomme genbrugsvinflasker synes selvfølgelige fordi de er opstillet overfor de druebugnende vinmarker, hvor frodigheden driver for fødderne og blikket kan falde masseres til ro af slotte, vinranker og romerske viadukter.

Det er her vi vil tilbage, her vi søger på muligheder for næste års sommerferie, for så uforstyrret og afslappet renhed er sjældne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

8. august, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com