Omari Carter STOMP London credit Steve McNicholas (2) - Copy

Foto: Steve McNicolas

Scenen er fyldt af blå plastictønder med sorte låg, en trækost står på hovedet og omkring står malerspande i hvid metal i bunker. De farvede lamper omkranser det intime Ambassador Theatres diminutive træscene.

En mystisk aften er på vej, og Malthe glæder sig, men på den forbeholdne måde, for kan det her virkelig være sådan en aften skal bruges i  London?

“Det var det fedeste.” Ni-årige Malthe er klar i mælet, når han skal bedømme London turens musikalske højdepunkt.

Saltomortaler, hop og vanvittig spektakulært. Som en musikalsk hvirvelvind, der bare blev ved og ved og ved, og ikke på et eneste tidspunkt var for meget eller for mærkeligt.

Rytme, lyd og bevægelser i et besynderligt akavet, men helt igennem topmusikalsk univers. Det er STOMP, hvor instrumenterne er fejekoste, stegepander, indkøbsvogne, traktordæk, avispapir, grydelåg, skraldespandelåg og håndvaske, og hvor lyset fejer over det lille teater, og hjælper øjnene til at holde musikerne fanget.

Taktfast danser musikernes hænder fra torso til lår, og ingen er i tvivl. Publikum er blevet et instrument, og vi er med. Der klappes, der hujes og der klappes endnu mere. Hele rummet emmer af musikalsk energi, og man tryllebindes af det fantastiske show.

Musikerne kravlede, hoppede og drejede omkring mens de spillede, og skiftet mellem en utrolig høj hastighed og slowmotion, gav en fabelagtig virkning, som tryllebandt Malthes øjne og øre i 100 minutter til scenen.

Se mere på hjemmesiden: www.stomplondon.com

Omari Carter STOMP London credit Steve McNicholas

Foto: Steve McNicolas

Omari Carter STOMP London credit Steve McNicholas (3)

Foto: Steve McNicolas

 

11. juli, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com