En lille giftig sag kan næsten ikke ses

Smalle veje bugter gennem det sommerfarvede landskab omkring Sølager i Halsnæs, tæt på Lynæs havn og Hundested.

Her har de fleste huse stråtag og fabelagtig havudsigt, hvor Isefjorden ”kysser” Roskilde Fjord for vores øjne, og vi er på jagt efter et ganske særligt dyr.  Sådan en, der i stor udgave kaster op på sit bytte og lader fordøjelsesvæskerne fra maven opløse byttet, før det suges ned i maven. Et af de dyr, der vækker en vis, ubegrundet frygt, når bare dens navn nævnes, en lodden fætter, der har nældehår på bagkroppen, nogle vil sige at vi er taget på tur for at finde en rigtig ulækker lille fyr.

Vi er på jagt efter den eneste danske fugleedderkop, ganske lille, kun mellem 12 – 18 mm, hvis nordligste levested er på de stejle syd til sydvestvendte havskrænter i området omkring Sølager, kaldet Store Karlsminde eller Karlsminde, som er et unikt naturområde ud til Roskilde Fjord med charmerende strand og kig til Lynæs.

Et område, der er en tidligere skanse, som i 1801 skulle stoppe englændernes ønske om at overtage våbenindustrien i Frederiksværk, og hvor der altid har været liv.

De solidt soleksponerede skrænter er særdeles artsrige, og vi vader i blomster, og græsarter mens vi forsøger at indstille øjnene til edderkoppens karakteristiske rør i jorden. I oktober kan man se hannerne komme ud af deres juler for at tage på fatale elskovsbesøg hos de lækre hunner. De kommer nok ind i hendes hule, men ikke ud i live, men for pokker, hvor er de svære at få øje på.

Havet er en magtfuld magnet på vores hund, men vi er mere interesserede i jagten på den lille edderkop, og her er det nemt at fange en teenagers lyst til at bruge lang tid i fars selskab.

I den smukke natur vokser også den særlige blodrøde storkenæb, der kan blive op til en halv meter høj, men som oftest ses krybende, og den blomstrer i juni og juli måned, så der er rigeligt at se på.

Naturen i området er helt speciel, her er hyggeligt, ikke særlig besøgt og helt nyt for os, men det, der gør turen ekstra speciel er den kildrende nervøsitet i maven, når vi forsøger at finde edderkoppen, og selvom vi ikke ser antydning af spor efter den lille edderkop, så er området i den grad en rigtig stor oplevelse, og det er ikke sidste gang, at vi er på jagt efter den lille edderkop, vi vil simpelthen gerne se den, og det kræver øvede øjne som kun fås gennem øvelse.

Martin Hoffmann Kønig 26. juli, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også