Den nye rute afgår en gang om ugen fra Københavns Lufthavn i Kastrup, og med blot én kort mellemlanding i Puerto Rico, vil passagerene kunne sætte deres fødder på dansk vestindisk jord efter 13 timers flyvning. På en historisk tur som denne, skal der ikke mangle noget, og derfor har Norwegian valgt at indsætte deres nye, højteknologiske Dreamliner-maskine, så flyveturen bliver en oplevelse i sig selv.

”Norwegians nye rute til St. Croix kommer til at udgøre en længe ventet gateway til ferien under den caribiske sol. Jeg glæder mig især over, at den nye rute kommer forud for 100-året for det danske salg af øerne, som er i 2017, da jubilæet vil tiltrække en del ekstra dansk opmærksomhed”, siger Dansk Vestindiens turistchef Karin Gert Nielsen.

Øget dansk interesse frem mod 2017

Igennem årene har Danmark været storleverandør af turister til Dansk Vestindien, og faktisk udgør Danmark det næststørste turistmarked på øerne kun overgået af USA. Kombinationen af Norwegians nye, direkte rute og den store danske interesse, i forbindelse med jubilæumsåret for salget af øerne, har dog medført en forventning om et rekordstort antal danske turister på øerne i 2017, hvor op mod 25.000 danskere forventes at finde vej til den lille, caribiske øgruppe.

”Med etableringen af den første direkte rute fra Danmark til Dansk Vestindien er fundamentet for øget dansk turisttrafik til øerne i den grad lagt. Det bliver rigtig spændende at følge udviklingen i de kommende år, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at danskerne kommer til at tage den nye rute til sig med det samme. Rejsebureauerne har taget rigtig godt imod ruten og blandt andre Stjernegaard Rejser, Bravo Tours, Nyhavn Rejser og Albatros Travel har allerede lavet aftaler med Norwegian”, fortsætter Dansk Vestindiens turistchef Karin Gert Nielsen

Den nye rute afgår fra København hver fredag fra og med den 6. november.

3. december, 2015

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com