Kniven er fremme, træet, der helst skal være en mellemtykkelse gren, er lagt frem og så er det ellers bare om at komme i gang.

Malthe ser sig omkring. Han mangler en hat, lidt krøllet hår og så en næse. I hvert fald til de små damer, der er ved at blive tryllet frem i hans hænder.  Vi har netop savet et grenstykke til damestørrelse, og han snitter lystigt mens han fortæller historier om damernes liv.

Egentlig var det meningen, at de små ruflede damestørrelser skulle bruges til et hjemmelavet spil kryds og bolle, men vi er på vej et helt andet sted.  Mens gulvet er ved at fyldes af de herligste spåner, der senere kan bruges til nem optænding i bålet, så får træ- damen de fineste viltre lokker, men hun har et problem. For de ben vi netop har limet på hendes underdel mangler noget, som ben plejer at kunne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

De kan ikke rigtig stå af sig selv, og så skal der improviseres, og straks en tur mere i haven, for at finde hende den helt rigtige rygstøtte i form af et par smågrene, som kan sømmes fast i hendes ryg. Toppen af et agern fungerer som hat, barkstykker kan hæftes på den snitte træ-krop som arme eller skæg og små rester stof eller læder er perfekt til hår og tøj.

Grin afløser løsninger, når vi holder far og søn snitteaften, for selvom der ikke er tale om store og vanskelige snitteopgaver, så er det sjovt at se de små damer komme til verden, og det er også en super anledning til lige at få husket hinanden på simple snitteregler såsom at snitte væk fra sig selv, at holde afstand og at sætte kniven i skeden, når der ikke snittes, og selvom Malthe som spejder er en habil snitter, så er der muligheder for alle, og er der tale om førstegangssnittere eller helt små børn, så er det bare at hive fat i kartoffelskrælleren, som er kniven en ganske habil fætter.

Brug helst friske grene, for det er betydeligt blødere at snitte i end tørt træ, og løvtræ er klart at foretrække.  Hvis man mangler inspiration til både meget simple og sværere snitteopgaver eller skal have opfrisket snitteteknik eller gerne vil have et gennemillustreret inspirationsværk ved hånden, så er Frank Egholms fremragende bog ”Den store snittebog,” et absolut must. Bogen er udgivet på hans eget forlag Aslak i 2015. Forlaget kan kontaktes på telefon 42762379 ellers se hjemmesiden: www.snittesiden.dk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

21. april, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com