Sydende, simrende, kogende og ikke mindst velsmagende. Der sker noget positivt med appetitten, når køkkenet flytter udendørs, og når der stadig skal kigges langt efter sommeren, så er en god varm suppe lige sagen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Et beskedens hul i græsplænen, nogle fundne sten omkring, en god tykbundet gryde – helst støbejern – over eller i et brændende bål,  kan snildt gøre det ud for et eventyr i egen have. For vores vedkommende står den i forårets spæde timer på cacao over bål, popcorn, skumfidusser, snobrød eller suppe.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er noget helt særligt ”hekse”hyggeligt over, at finde et par grene og tænde op i bålet, putte snittede – selvfølgelig skåret på spækbræt i haven – grøntsager, bacon, kinakål, tomater og et skvæt rødvin til at stimulere smagen, i, og så ellers bare gå og dufte, hvordan det hele bliver til mad, som alle kan spise.

Og i ventetiden kan man jo lige finde et par kviste rosmarin og timian samt et par bløde salvieblade i haven, som snildt kan gøre det ud for hovedkrydderierne, og appetitten fejler aldrig noget, når maden er lavet over bål.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

Hvorfor støbejern?

Støbejernsgryder er gode inde, men i særklasse ude på bålet. I en støbejernsgryde er der ikke ”hot-spots” nogen steder. Det betyder, at grydebunden er varm over det hele til forskel fra almindelige gryder.

Når gryden eller panden er opvarmet, så skal der bruges meget lidt energi fra bålet, for støbejernet holder utrolig godt på varmen, og den kan opvarmes til langt højere varmegrader end andre grydetyper.

7. februar, 2020

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com