Fotograf: Ella Westh

Grinene flækker ansigter, mens der skæres lime – helst økologisk – og hænderne køles af på de centimeter tykke isklumper, som melodiøst forsvinder i en flok høje glas.

Traditionelt laver man iste ved at sætte en kande te i køleskab natten over. Problemet er bare, at ifølge teeksperter, så er det en skidt ting. Teens saft går nemlig i forbindelse med ilten i vandet, og så får vi en te, der bliver for mørk og kedelig i farven, og som samtidig også giver en blødere og kedeligere smag.

Borneferie har bedt Jais Lauritsen, fra Chaplon te, om at samle sine børn og lade dem præsentere en lækker, nem, rimelig sund, læskende og frisk iste, som kan laves af børn på kort tid, og at dømme efter de mange grin, sjove fagter og resultatet, så er det en både smagfuld og sjov måde, at lave sin egen eftermiddags-drik på.

2iste5iste

1iste (1)1iste (2)

Opskrift:

Først brygges en kande te, hvor teen er doseret dobbelt op i forhold til en normal kande te, og bruger man naturligt sødede teer som fuldmåne te eller Eid Mobarak, så giver den kinesiske plante Tian Cha teen en ren og sødlig smag, så sukker ikke er nødvendig. En helt normal sort te kan også bruges, men så er de fleste børnemunde til en beskeden sødme-forstærker i form af nogle teskefulde sukker eller honning, som hældes i mens teen trækker, for det er svært at søde teen efter den er afkølet.

Normalt lader man teen trække i tepotten med sukker eller honning – cirka tre teskefulde per kop – og økologisk lime presses ned i teen. Fyld et stort glas med isterninger og hæld den varme te over. På få sekunder er teen helt nedkølet og klar til servering.

Laver man teen på den måde, så får man en helt frisk iste, hvor smagen er frisk og klar og med den flotteste farve.

Når teen bliver nedkølet så hurtigt, så giver vi teen et chok som løfter de fleste teer, og smagen bliver endnu klarere end når man serverer den varm.

Smagsmulighederne er enorme, så det er bare om at lade børnene prøve sig frem.

4iste6iste

 

 

 

 

7. november, 2016

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com