Det er med at tænke kreativt, når der skal hyggespises på shelterturen. Vi tager gerne ferskner over bål til hjælp.

Af Martin Hoffmann Kønig

Vinden suser i træer og siv mens gæssene snakker højlydt på himlen . Malthe får tændt op i bålet, og så skal der ellers tænkes i lækker mellemmad før det store bålmåltid er klart.

En pind, som han selv snitter, de smarte små grillspyd fra Light My Fire, der nemt klikkes på en træping, og som er genial til at holde pølser og andet fast, og så en flækket fersken. Det ser farve flot ud som han sidder og vender sin fersken over bålet. Flammer og ferskenkød har klædt sig i de samme farver, og efter et stykke tid er den varme fersken blød og lækker, og den kan kombineres med en klat is eller få en tur sammen med lidt fetaost.

Spejdernes opskrift på fersken med vanilje

Vejledning

1.Vask hænder før du går i gang.

2.Læg grillrist på ilden og lad den blive godt varm.

3.Vask citron og ferskner. Lad dem tørre.

4.Riv citronskal fint på rivejern.

5.Flæk vanillestangen og skrab kornene ud.

6.Kom vanillekorn, citronskal, flydende honning og yoghurt i en skål og rør det sammen.

7.Skær fersknerne over i halve og tag stenen ud. Kom lidt olie på frugterne og kom dem på den varme grill.

Giv dem 4-5 min. på hver side til de er gyldne og bløde.

8.Tag frugterne af grillen. Spis dem lune med yoghurtvaniljecreme.

tips

Gem den tomme vanillestang i et syltetøjsglas med sukker – så får sukkeret god vaniliesmag der kan

bruges til pandekager eller som drys på grød eller andre frugtretter.

I et almindeligt køkken kan man grille på en grillpande.

Erstat fersken med nektariner, bananer eller skiver af frisk ananas

Materialer

Til 4 personer

0,5 stk økologisk citron

4 stk ferskner

0,5 stang vanille

2 spsk flydende honning fx akaciehonning

2 dl græsk yoghurt

1 Fersken over båltsk olie

 

1. maj, 2017

Posted In: Aktuelt forsiden

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com